Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. June '21 20:32 by Jørli Petersen

Mokkafjæs

Opel skifter ansigt på Grandland X. Med andre ord, det er tid til face-lift, mens alt det nye teknik kører uændret videre.

Vi havde dårligt skiftet til en frisk side på blokken efter test af Opel Grandland X, før der var nyt om selvsamme model. Og hvilken nyhed.

Grandland X skifter ansigt. Det var vel ventet et eller andet sted, Grandland X er ikke en ny model som sådan, det nye ved Grandland X er, at den er kommet som plug-in hybrid, og vi går ikke i detaljer, med det vi har skrevet efter test af Opels plug-in bortset fra, at vi konstaterer, at der ikke er ændringer i det tekniske. For plug-in modellerne gælder, at de forsat fås med en samlet effekt på 225 eller 300 HK, men læs nu vores test, før du hopper helt op i gardinerne af begejstring.

Det nye ved dette face-lift handler om design. Det er Opel nye ansigt, der hastigt breder sig til flere modeller. Opel selv kalder fronten for Vizor, vi synes nu bedre om ”mokkafjæs”, efter den model der kom først med det nye og ganske klædelige udtryk, og ellers handler det om bilens kabine, hvor der er blevet meget mere skærm, og tilsyneladende noget færre almindelige trykknapper, og derfor rynker vi allerede på panden, men endelig dom over den nye kabine fælder vi først, når vi har set nærmere på den face-liftede Opel.

Fronten er ny, og man skulle tro, den nye front blev gentaget inde i kabinen. Der er skærm for alle pengene.

Det handler selvfølgelig også om mere sikkerhed, vi kan blandt andet nævne Opels Night Vision system, et system der arbejder med infrarøde stråler, og et system der kan advare mod alle former for bløde forhindringer, også den hare, som kan være på vej over vejen ikke så langt foran bilen, og det ekstra småskumle plus ved Night Visions er derfor, at bilen også må være attraktiv for krybskytter, som godt vil sidde behageligt, indtil dyrestegen viser sig i skumringen.

Som det er tilfældet med den nuværende model Grandland X, fås bilen med benzin og dieselmotor, foruden de nævnte plug-in udgaver, der er det nyeste hos Opel.

Den face-liftede Granland X, som kost og kontakt har smidt det sidste X til kun at hedde Grandland, kommer til Danmark i slutningen af året. Prisen bliver først fastlagt kort inden introduktion, og det kan blive nogenlunde samtidig med regeringen er færdig med at regne på næste års afgifter på plug-in hybrid, for de nuværende regler udløber ved nytår.

Bernzin, diesel eller plug-in hybrid. Grandland spænder over hele spektret, ligesom selve navnet afkortes til kun at være Grandland.

Pin It on Pinterest