Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. August '21 18:26 by Jørli Petersen

Morgan som ørkenracer

Med Morgan på vej til Dakar.

Selv om man er et ægte og meget traditionelt britisk bilmærke, kan man godt drømme om lidt race i ørkenen, og det er netop hvad Morgen gør til virkelighed.

En helt ny Morgen CX-T skal lokke både britiske bilkøbere, og andre der har lyst og ikke mindst råd, til en tur i ørken, hvor man både kan friste med lidt race til Dakar eller til et par dage med telt og åben himmel.

Man forbinder normalt ikke Morgan med off-road og ørkenrace, og det er da heller ikke Morgen der gør bilen helt færdig. CX-T er lavet i samarbejde med Rally Raid UK.

Udgangspunktet er Morgan CX platformen, der blev lanceret i 2019. Morgan har udviklet CX-T i samarbejde med Rally Raid UK, en virksomhed der har erfaring med Dakar-racere, og det er også Rally Raid, der bygger bilerne helt færdige. Morgan laver alt det indledende og alt det man er vant til fra almindelige produktionsbiler, mens Rally Raid gør bilen klar til det barske liv, hvor der er langt til almindelig asfalt, og det arbejde der udføres hos Rally Raid, er den meget omfattende beskyttelse af undervognen, det selvoprettende system der er en del af alle CX-T modeller, et system der skal sikre, at hvis man vælter med sin stakkels Morgen i ørkenen, og Dansk Autohjælp er alt for langt væk, kan man selv få bilen på højkant, og fortsætte turen mod det store intet.

Den første Morgan til off-road brug bruger BMW mekanik.

Bilen fra Morgan er meget genkendelig, men der er alt i bøjler og forstærkninger, frihøjden er øget til 23 cm, hvilket ikke er alverden for en bil der kører off-road, men det er brugbart.

CX-T laves indtil videre kun som CX-T Four. Det betyder, at det er en 2-liters BMW motor, som normalt lægger 255 HK i en Morgan, og vi har ikke information der viser, at ydelsen skulle være anderledes, selv om CX-T har en ganske anderledes udstødning, som er rettet direkte bagud, pegende opad, samtidig med der er lidt flere sving på systemet, for at få udstødningen pakket helt væk oppe under vognbunden.

Morgan CX-T PlusFour bliver kun produceret i 2021.

4-hjulstrækket til CX-T er også hentet hos BMW, det er BMW’s X-Drive med en let tilpasset programmering, og så forlyder det, at den helt nye model kun bliver produceret i en begrænset periode, hvilket vil sige – i resten af 2021.

Herefter skulle det være fuldt optaget på den lille fabrik, som kun har begrænset kapacitet, så man skal være frisk ved havelågen, hvis man vil købe, og så skal man være parat til at betale 170.000 britiske brexit-pund ved fabriksporten, hvilket til sige alle priser er plus alle underlige former for afgifter.

Bur ind- og udvendigt, plads til lidt ekstra dæk, brændstof og måske en pilsner eller to ved aftenbålet.

Der er arbejdet med både komfort og ekstra sikkerhed i kabinen, ligesom alt udstyr gerne skal blive hvor det bliver placeret.

BMW maskine plus massevis af udstyr til overlevelse i øde områder.

Voldsom forstærket undervogn med beskyttelse af samme.

Pin It on Pinterest