Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. August '16 16:23 by Jørli Petersen

MX betyder køreglæde

 

Det er et par år siden Mazda MX-5 kunne fejre 25 års jubilæum, men alder er ingen hindring. Den åbne Mazda ligger stadig helt i front når det gælder brede smil bag rattet.

Det er et par år siden Mazda MX-5 kunne fejre 25 års jubilæum, men alder er ingen hindring. Den åbne Mazda ligger stadig helt i front når det gælder brede smil bag rattet.

Mazda MX-5 er legenden, som endnu ikke har fået den placering i bilernes Hall of Fame, den fortjener. Det var Mazda som i slut 80’erne genoplivede den åbne sportsvogn med 100 procent køreglæde, i dag er MX-5 (eller Miata som den hedder i USA) den mest producerede sportsvogn gennem tiderne, og den position ser ud til at fortsætte, for Mazda er tro mod opskriften på den helt rigtige sportsvogn med bunker af indbygget køreglæde. En bil, som automatisk maler det store smil på førerens ansigt.

Dette er fornøjepladsen. Skarp styring, ganske gode sæder og et gearskifte, som har klares med et håndledsvip.

Dette er fornøjepladsen. Skarp styring, ganske gode sæder og et gearskifte, som kan klares med et håndledsvip.

Hvis vi sammenligner den første MX-5 årgang 1989 med den nyeste, der blev præsenteret i 2015, er forskellen til at overse. Konstruktionen er nøjagtigt den samme og helt klassisk, den første MX-5 havde 1,6 motor med 115 HK, testbilen er den ”lille” MX-5 med 1,5 motor og 131 HK, vægten på den nye model er kun steget med 50 kg, selv om der er kommet meget mere sikkerhedsudstyr i bilen, de første 100 km/t klares 0.5, sekund hurtigere og topfarten, – som ikke er så specielt interessant i en bil som MX-5, er øget fra 195 til 204 km/t.

Noget helt afgørende for en bil som MX-5, er bilens fysiske mål, hvor især akselafstanden er vigtig. MX-5 blev født med en akselafstand på 227 cm, den nye er kun vokset med fire til 231 cm, og derfor er MX-5 så festlig og fornøjelig, som den er.

Bagerst mellem sæderne er der kopholdere og et aflåselige rum. Grebet øverst i billedet udløser kalechen, som kan lukke bilen få sekunder senere, - og med en hånd.

Bagerst mellem sæderne er der kopholdere og et aflåselige rum. Grebet øverst i billedet udløser kalechen, som kan lukke bilen få sekunder senere, – og med en hånd.

Det er bilen, hvor ordet køreglæde er standardudstyr med stort S. Her er det ikke så afgørende, at motoren kun yder 131 HK, oplevelsen af bil og åben sportsvogn er stadig 100 procent, og når design og alt det praktiske følger med bilens smittende køreglæde, kan man kun have medlidenhed med de mennesker, som aldrig har fornøjet sig bag rattet i en MX-5.

Vægt og balance

Mens alle moderne biler har taget voldsomt på i vægt de sidste 20 år, har MX-5 kun taget 50 kg på siden 1989, og Mazda har fordelt den ekstra vægt, så bilen stadig har en meget perfekt balance. Den lille knap, der kobler ESP og anden form for elektronisk indblanding i festlig kørsel næsten helt ud, sidder let tilgængeligt ved rattet, og som altid, er det forbudt at lave en gearstang, som er længere end fem centimeter i en MX-5, og sammen med en let betjent og præcis gearkasse, giver det ekstra glæde, at smide den atletiske japaner rundt på snoede veje.

1,5 motoren i den mindste MX-5 er samme motor, som vi finder i Mazda 2, men der er forskel på motorstyringen, for motoren opleves meget mere potent i MX-5. Samtidig har Mazda brugt tid på at finde den rette udstødning, så bilen har den rigtige lyd på de rigtige tidspunkter, men inden vi løber alt for langt ud af linen med glædesudbrud, skal vi også have med, at selv om bilen kun har kort akselafstand, kan bilen også køre stabilt på motorvej.

160 km/t på motorvej er ikke noget problem. Bilen er helt stabil, kræver kun et minimum af styrekorrektioner, og støjniveauet er ikke overdrevent eller så slemt, at man ikke kan holde det ud. Bevares, der skal skrues op for radioen, men det er forkert at kalde bilen støjende, og så er der også et par solide plusser til bilens kaleche, som kan betjenes med en hånd fra førersædet, det tager under 15 sekunder at åbne eller lukke bilen, og kalechen er både tæt og velkonstrueret. Selv en solid gang dansk regnvejr sendte ikke den mindste vanddråbe ind i bilen.

Lille eller stor

Testbilen var som tidligere nævnt den lille Mazda med 1,5 motor. Det er den udgave af MX-5, der ligger tættest på ur-MX-5’eren, og et hurtigt kik gennem MX-5 historien er fra rigtig godt til lidt mindre godt. De første MX-5’ere uden katalysator er grundstammen. Det var disse biler, der hentede de helt store overskrifter, senere kom katysatormodellerne, som satte en kedelig gang filter i fornøjelsen, men langsomt blev MX-5’eren igen bedre og bedre, og dagens version er mindst lige så god, som den var i fordumstider.

Vindbryderen mellem nakkestøtterne har stor betydning, og der er blevet mindre plads til at vippe med gearstangen. Betjening af skærmen i midterkonsollen sidder til venstre for gearstangen.

Vindbryderen mellem nakkestøtterne har stor betydning, og der er blevet mindre plads til at vippe med gearstangen. Betjening af skærmen i midterkonsollen sidder til venstre for gearstangen.

Skal man så investere i den store 2-liters? Det er nok et spørgsmål om temperament. Den lille gør alt det man forventer af MX-5, – den giver køreoplevelse af meget høj karat. Den 2-liters har mere power, og bilen kan sagtens tumle flere heste på baghjulene, og hvis man savner turbodrøn under MX-5, hører det med til historien om MX-5, at bilen også kan købes under navnet Fiat 124 Coupe.

Her har Fiat tilsat lidt italiensk design og Fiats egne – meget lækre – 1,4 liters turbomotor. Den oplevelse kan også vise sig at være en rigtig saftig herlighed, – men inderst inde, er det Mazdas lækre karrosseriarbejde, der er fundamentet for herlige køreoplevelser.

Og kan vi så få ophøjet Mazda MX-5 til legendestatus.

Mazda MX5 1,5

Mazda MX-5 har pænt sagt ingen konkurrenter uanset om man sammenligner på pris eller fornøjelse for hver en krone. Og så er MX-5 er sportsvogn, som ikke skal på værksted i tide og utide, ligesom service og reservedele er til at betale for menneskepenge.

Mazda MX-5 har pænt sagt ingen konkurrenter uanset om man sammenligner på pris eller fornøjelse for hver en krone. Og så er MX-5 er sportsvogn, som ikke skal på værksted i tide og utide, ligesom service og reservedele er til at betale for menneskepenge.

Pris: fra 309.998

Pris for testbil: 365.998 kr

Motor: 1,5-liter 4-cyl

6-trins

131 HK v. 7000 o/m

150 Nm v. 4800 o/m

0-100 km/t: 8,3 sek

Tophastighed: 204 km/t

ECE-snit: 16,7 km/l

Kørevægt: 1050 kg

Totalvægt: 1315 kg

Trailer: -/- kg

CO-2: 139/km

Pin It on Pinterest