Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. February 11:04 by Jørli Petersen

N som ellert

Hyundai spiller ud med en rigtig hidsig ellert. En såkaldt model N, og det er Ioniq 5, der bliver første N-ellert hos Hyundai.

Hyundai har allerede sat sit meget tydeligt fodaftryk på motorsport. Hyundai og WRC er en historie med bunkevis af succes, netop nu kører Hyundai som et Hyundai/Shell team, og efter det svenske rallye, er næste udfordring det legendariske Safari Rallye i slutningen af marts.

Aflæggeren af Hyundais aktiviteter i motorsport er de såkaldte N-modeller. De er mere eller mindre sporty, meget handler også om udstyr, men seneste nyt er noget helt andet.

Det er Hyundais sikkert første N-model som ren ellert. Det er en Hyundai Ioniq 5 N, og den er på mange punkter grænsende til vanvid.

Fakta om den første N-ellert er platformen. Det er den nye fleksible e-GMP platform, der kan strækkes eller forkortes efter behag, det er også den platform, der ligger under den næste Iveco mini-Daily varebil, så pludselig sidder vi med en varevognsbund med hele to vilde og voldsomme el-motorer.

Der skal selvfølgelig arbejdes bag rattet, hvis man vil have alle 650 HK til rådighed. Man skal trykke på en knap, får at få de sidste 41 HK.

Selvfølgelig er der 4WD på 5 som N-ellert. Samlet kan de lægge op til 650 HK, det kræver dog, at man aktiverer det såkaldte grin-boost, der lukker op for de sidste 41 HK, så i almindelig civil gadeudgave, lægger den kommende Ioniq 5 N 609 HK.

Når der lukkes helt op, kan man klare de første 100 på 3,4 sekund, tophastigheden er 260 km/t, og prisen er 600.000 kr minus en femtedel busbillet i hovedstadsområdet. Til ekstra forvirring kan man også få N-ellert som Performance. Det har ingen indflydelse på bilens ydelse og køreegenskaber, det må handle om udstyr, men Hyundai forsikrer dog, at man også har gjort en masse ud af den mini-Iveco vareundervognen, så Ioniq 5 N kommer til at køre mere end anstændigt, og mere kan man vel ikke forlange af en ellert, som har vægten imod sig, samtidig med Ioniq er en høj, såkaldt type SUV automobil, så det er lidt af en opgave, Hyundai har været på hjemme i laboratoriet.

Samtidig har forårets Ioniq 5 N fået yderligere vægt på begge aksler. Batteripakken er på 84 kWh, der godt kan betegnes som en nødvendighed, for hvis man lukker op for alle 650 HK, er det lidt af et åbent spørgsmål, – hvor hurtigt kan man tømme batteriet?

Det kunne godt være motorjournalistens næste punkt på skemaet i test af ellerter. Hvor hurtigt kan man rømme en el-bils standardbatteri?

Hækspoilere kan blive en nødvendighed, hvor man frister tilværelsen med 260 km/t i en ellert. Men hvor længe holder batteriet?

Den større batteripakke giver en WLTP rækkevidde på 448 km, men med 609 HK som mindste effekt, bliver den officielle rækkevidde endnu mere teoretisk.

I de første linjer benyttede vi ordet vanvid, og det handler mere om bilernes udvikling. For ikke så mange år siden, kunne en ny dansk bilist med helt frisk kørekort blive stoppet ind i en såkaldt type GTI. Det var det man dengang betegnede som hårdt pumpede biler med hele 115 HK, og det mente man, var på grænsen til det forsvarlige, at lade helt urutinerede bilister sætter sig bag rattet i den type biler.

Nu kan samme bilist, som ikke engang er fyldt 18, sætte sig bag rattet i en Hyundai, og fuldt lovligt sætte sig til at bestyre hele 650 HK, og det kan endda blive endnu mere vildt, hvis man vælger andre ellerter, som nu dyster på antal af hestekræfter. Er det vanvid, eller er det bare en del af bilernes udvikling? Skal vi have et kørekort, der er delt op i kategorier, som det er tilfældet med kørekort til motorcykler. Her kan den friske 18-årige uanset køn ikke lovligt sætte sig over skrævs på det største svin fra dag et.

Målt i pris for hver eneste hestekraft, er den kommende Hyundai Ioniq 5 N faktisk billig. Mindre end 1000 kr for hver HK. En Hyundai i10 koster 2200 kr for hver HK, men her beregnes afgiften også lidt anderledes.

Pin It on Pinterest