Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. August '20 20:56 by Jørli Petersen

Når Ford er sjovt

Det er kun lige ved og næsten, for Ford rutter ikke med deres RS betegnelse. Alligevel er denne ST med 280 HK helt ægte GTI.

Det er lige før det rigtigt spiller for Ford, og når vi tager forbehold, er det fordi Ford selv nedtoner den festlige Focus, som kun bærer betegnelsen ST, hvor Ford først mener de er rigtigt barske, når der står RS på en given model. RS-modellerne er i øvrigt ikoniske for Ford, som har en meget lang tradition for sjove topmodeller, begyndende med Ford Escort Mk.1 RS1600 med – nå ja, trods alt beskedne 120 HK, som ikke er meget i dagens billede, men omkring 1970 var det noget helt specielt.

Dagens nedtonede Focus ST lægger 280 HK, og nu ser vi tilbage på det tidspunkt, hvor Focus blev kåret som Årets Bil i Danmark, som ikke blev en realitet med vores stemmer.

Men: Hvis nu Focus ST havde været med i udvalget på tidspunktet for kåringen, havde billedet af Focus været ganske anderledes, for mens vi er pjattede med 2,3 motoren, er vi lige så hovedrystende overfor den 3-cylindrede 1-liters motor.

2,3 motoren finder vi i en længere række modeller hos Ford. Blandt andet i Mustang, hvor den er lige så misforstået, som den er herlig i en Focus, så hver motor til sin bil og til sin tid, og vi er mere end tilfredse med 280 potente heste i Focus, nedtonet eller ej.

Daglig gaderacer

Kabinen ligner en standard Focus kabine. Det er kun Recaro sæderne der skiller sig ud.

Ford har også en længere tradition for at lave en vel opsat undervogn til de mere pumpede modeller. Den direkte styring følger med, så totalt set har vi fingre i en ægte type GTI, en bil der kan dyste med selv de bedste i klassen, men vi har også fat i en daglig typer racer, der ikke lader dig i stikken, hvis turen er lang. Selv med en tydeligt fast opsat undervogn, der svarer igen når du presser bilen, kan vi alligevel konstatere en opsætning, der tillader den lange ferietur med passende komfort.

Focus ST fås kun med 6-trins manuelt gear. En 7-trins automatkasse er på vej, og mon ikke vi til den tid kan presse 0-100 tiden under de 5,8 sekund, for så præcis, hurtig og skarp er den manuelle gearkasse ikke, ligesom man godt kan snyde det elektronisk styrede spærredifferentiale, som næsten er et must, når man laver sporty bil med 280 HK på de trækkende forhjul.

Man kan både opleve meget korte perioder med hjulspin, når der gives kraftig gas med en vis mængde styreudslag, der kan gå lidt tid før diff-spæret træder i karakter, og vi kan også opleve en god mængde moment torque, eller på udenlandsk torque-steer, som mere ligner en ren sjuskefejl hos Ford, for alle er klar over, at med tværliggende motor, må den ene drivaksel nødvendigvis være noget længere end den anden, og så skal man tilpasse tykkelsen på akslerne for at udligne forskellen, men det koster jo lidt ekstra i udvikling, så derfor betegnelsen sjuskefejl, men det er også en lille fejl, som det stort set er umulig at eliminere for nørder.

Her er en rigtig herlig Focus motor. 2,3 liters og lidt turbotryk. Det skal blive godt.

Selvfølgelig er der også køreprogrammet i Focus ST, og der sker noget magisk, når man trykker på knappen sport. Det er ikke kun motorens styreprogram der ændres, men laver også om på lyden, og det er ikke noget specielt for Focus. Alligevel føler vi os snydt, for hvornår har vi den rigtige og ægte motorlyd? Sagt på en anden måde: Vi er stor tilhænger af den ægte, rene og sommetider rå motorlyd, og vi siger et pænt nej tak til alle former for kunstig tilsætning.

Som stationcar

Testbilen er også lidt ualmindelig ved at være en stationcar i den såkaldte GTI klasse. Det har selvfølgelig stor betydning for den daglige brugsværdi, der er meget stor forskel på en have en sjov bil stående i carporten, som ikke kan bruges af hele familien og til en type Focus stationcar.

iSelv om man er en ægte GTI, må man også godt være lidt praktisk.

Focus ST mestrer den vanskelige kunst at balancere sin vægt på en sporty måde, vi mærker ikke de måske fejlplacerede kilo, når vi presser bilen med sporty kørsel, men på den anden side, Volvo skabte også en mindre sensation, da man lavede en baneracer med karrosseri som en stationcar, så det kan lade sig gøre, og plads og brugsværdi behøver ikke være en ulempe.

Bag rattet i bilen glæder man sig over de gode sæder fra Recaro, som er det eneste ekstra sporty inde i bilen, bortset fra lidt farver og noget ST logo. Igen et typisk valg fra Ford, som gør hvad der skal til, for at lave en velkørende og potent bil, uden man laver om på ret meget andet end det strengt nødvendige.

Og netop denne holdning er selvfølgelig årsag til, at prisen trods alt kan holdes under 500.000 kr for den billigste model ST.

Lukket dør og ingen synlig beskyttelse.

Døren åbner og listen dukker frem fra sit skjul.

Så er den beskyttende liste raslet på plads. Men hvor længe virker det?

De sidste linjer skal bruges til en lovprisning af denne Ford Focus. Vi har begge tommelfingre pegende så lodret i vejret, som det kan lade sig gøre. Vi er vilde med Fords valg af motor, endelig noget med en ordentlig cylindervolumen, som tilsat lidt turbo virker meget robust og aggressiv på samme tid, der er et kraftoverskud vi værdsætter, og det er kun skønhedsfejl, vi kan finde i bilens undervogn, mens den manuelle gearkasse nok er bilens største svaghed.

Focus ST er allerede festlig i denne version, og med en fræk automatkasse som mulig opgradering, kan vi godt drømme søde drømme.

Ford Focus ST3 2,3 St.C

Familiebil eller fræk GTI-type. Ford Focus ST er begge dele.

Pris: fra 480.820 kr

Pris for testbil: 522.495 kr

Motor: 2,3-liter 4-cyl

6 – man

280 HK v. 5500 o/m

420 Nm v. 3000 o/m

0-100 km/t: 5,8 sek

Tophastighed: 250 km/t

Forbrug: 12,2 km/l

Kørevægt: 1543 kg

Totalvægt: 2065 kg

Trailer: 750/1600 kg

CO2: 187 g/km

Pin It on Pinterest