Nikola er gået fallit
Nikola var den amerikanske producent af lastbiler, der var længst fremme med brint til lastbiler. Nu er de gået i flyverskjul.
Den amerikanske producent af lastbiler er om ikke gået fallit, så har de indgivet en såkaldt paragraf 11 begæring, der betyder, at Nikola er retsligt beskyttet mod kreditorernes krav om fallit. Nøjagtigt den samme beskyttelse SAS søgte for år tilbage, men den retslige beskyttelse af Nikola, er et alvorligt tilbageslag for udbredelse af lastbiler på brint i USA, og første tanke handler selvfølgelig om Trump.
Er det de nye vinde i USA, der har fået Nikola til at trække stikket. Er mulige investorer eller banker blevet så nervøse, at det er tid til at søge beskyttelse, og hvilken indflydelse har det for brintlastbiler i Europa.
Blev banker og mulige investorer nervøse, da fjolset Trump sagde, drill baby, drill? Brint er løsningen til lastbiler i USA, mens Teslas el-lastbiler ikke er brugbare til andet end nærtransport og distributionskørsel.
Nikola har eller havde en nært samarbejde med Iveco, hvor Iveco havde lastbilerne, mens Nikola havde brintteknikken, og netop som samarbejdet mellem Italien og USA så lovende ud, var det som om begejstringen fra især Iveco begyndte at se lidt anstrengt ud.
Var det et signal om begyndende vanskeligheder?
Nikola var det seriøse bud på en grøn transportsektor i USA, hvor en jævn strøm af lastbiler kører øst-vest og nord-syd i det store land. Det er mange tusinde kilometer hver eneste dag der tilbagelægges på de amerikanske motorveje, og det er meget store afstande, der betjenes ved hjælp af kilometerlange godstog og så mange lastbiler, at vi opgiver at tælle på forhånd.
Det var disse lastbiler Nikola havde i kikkerten. Lastbilerne var klar, brændselscellerne var om ikke voldsomt store målt på ren effekt, men Nikola var på vej, og så havde man svar på det helt afgørende spørgsmål: Hvordan med optankning af fremtidens lastbiler på brint?
Amerikanske Nikola havde mange gode ideer til fremtidens lastbiler på brint. Herunder tankstationer med brint fordelt over det store land.
Nikola havde udviklet et mobilt og midlertidigt system for tankstationer. Et system det kunne køres ud på en sættevogn, hvor det fungerede som tankstation for brintbiler, og fleksibiliteten i dette system ville løse forsyningssituationen, indtil man havde etableret et permanent system med tankstationer med brint, som også kunne være udbygning af eksisterende anlæg langs de amerikanske motorveje.
Men med budskabet drill baby, drill, var det som om stikket blev trukket til en fremtid med mindre diesel og mere brint, samtidig med el-lastbiler er en løsning, der ikke giver mening med det amerikanske kørselsmønster.
Iveco må arbejde videre med deres brintløsninger. Vi ved ikke hvor meget og hvor lidt samarbejdet med Nikola bliver påvirket af den nye konkurssituation, men lige nu har vi mistet en af de producenter, som havde næsen langt fremme med brint.
Tilbage kan vi så kaste blikket på Toyota, der synes langt fremme med brint – også til lastbiler, men hvor meget og hvor lidt Toyota gider brintlastbiler i Europa, er det helt åbne spørgsmål.
Endnu en trin nede på udviklingsstigen finder vi de kendte producenter af lastbiler i Europa. Hvem der er længst fremme af de traditionelle og kendte lastbiler, kan være vanskeligt at afgøre, men lige nu skal vi nok sætte vores lid til Mercedes, som allerede har lastbiler kørende i en såkaldt testflåde.
Nikola har/havde et samarbejde med Hyla om udrulning af brint i USA. Nu er projektet skudt fire år ud i fremtiden. Mindst.
