Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. February '23 09:32 by Jørli Petersen

Nissan sænker prisen

Der var engang, -og det er ikke ret lang tid siden, hvor Nissan Qashqai var topsælger. Det er den ikke mere, men det skal ændres. Derfor har NIssan sat prisen ned.

Vi har flere gange rettet søgelyset mod Nissan, som både har manglet biler, der kunne lokke danske bilkøbere ind hos forhandlerne, ligesom de seneste salgstal har været nedslående. For Nissan.

Topsælgeren Qashqai har ikke præsteret som den burde, og som den har gjort tidligere, Qashqai har tidligere være ensbetydende med det danske SUV-tendens, men nu har Nissans enlige sællert fået konkurrence fra en række konkurrenter, og derfor smider Nissan skeen over i den anden hånd.

Nu skal Qashqai igen op på salgslisten, og hvad er det der virker, – pris selvfølgelig.

Midt i en tid, hvor priserne stadig er i chok efter Teslas voldsomme prisreduktion, spiller Nissan ud med nye friske priser på Qashqai, og selv om det ikke er det fulde program der falder mærkbart i pris, er det de populære modeller der står for skud, og det er netop disse modeller, der skal få Nissans sælgere til igen at føle sig beskæftiget.

De tre udgaver af Qashqai der falder i pris, daler alle med 22.000 kr i pris, sådan rundt regnet.

Det er basis Qashqai med Visia udstyr og manuelt gear, der falder fra 301.000 til 280.000 kr, mens den kraftigere model med 158 HK og automatgear får prisfald på to udstyrsvarianter.

Prisfaldet er ikke helt så voldsomt som det vi har set fra Tesla, men 22.000 har også sin berettigelse. Især i et meget konkurrenceprøget marked.

Model Acenta falder fra 357.500 til 335.000 kr, mens varianten med topudstyr Tekna falder fra 407.000 til 385.000 kr.

Hvad sker der så med Nissans ellert Ariya, vil mange læsere måske spørge? Indtil videre ingenting. Nissan Danmark har sendt deres uforbeholdne mening til fabrikken, vi ved ikke hvad Nissan DK anbefaler, men mon ikke man peger på lavere priser.

Samtidig har Nissan fået flere strenge at spille på, der er tiltrængt nyt til modelprogrammet, ny e udgaver af X-Trail og en ny og tilsyneladende mere spændende Juke. Der kan godt være tegn på tidligt forår hos Nissan.

Prisfaldet findes på de to mest populære modeller, med og uden automatgear.

Pin It on Pinterest