Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. July '21 10:09 by Jørli Petersen

Noget om brint

Toyotas brintbus kendes på taglinjen. H2 bussen, eller bussen der kører på brint, har lige taglinje. Bemærk den lave ind- og udstigning i hele bussens længde. Det er kun el-motoren eller motorerne, der behøver at være lavt placeret i en brintbus.

CaetanoBus er et selskab i Portugal, som meget snedigt har slået kludene sammen med Toyota, hvor resultatet er mere end tydeligt i flere lande rundt om i Europa.

Caetano har lavet den første H2, brint- eller fuel-cell bus, som fuldt tanket starter dagens arbejde med 37,5 kg brint, og skulle samme bus også på nattevagt, tager det maksimalt ni minutter, før bussen er klar til rollen som natbus.

Caetano bussen, der kører på brint, har fået navnet H2 City Gold, og nu gør den portugisiske producent arbejdet færdigt, ved at lave en bus, der er særligt designet til de korte ruter, hvor der kun køres et begrænset antal kilometer om dagen, mens bussen kan holde fri om natten, så der kan lades frisk energi på tanken. Den nye bus hedder også City Gold, men bussen er fuldt elektrisk, det er batterier, der er pakket væk under bussens tag, og CaetanoBus/Toyota oplyser, at rækkevidden på den fuldt elektriske bus er op til 300 km.

Den nye el-bus har pukkelrygget taglinje. Bussens batterier er pakket væk i taget.

Indtil videre har intet dansk busselskab vist andet en høflig interesse for busser på brint. I Danmark har man rettet blikket stift mod fuldt elektriske busser, men det er måske fordi, danske busselskaber ved mere om brint til den danske vognpark, som mere og mere ligner et katastrofe, ligesom det  det vil tage år, at genoprette den tillid og optimisme, der var omkring brint til danske biler, indtil selskabet Everfuel overtog brint i Danmark.

I København er samtlige taxier på brint sendt på tvunget ophold i garagerne eller hos landets Toyota forhandlere.

Københavner-bashing

Bursd.com kom tilfældigt forbi en københavnsk Toyota forhandler, hvor der holdt brint-hungrende taxier i bunker, samtidig med Everfuel fra deres herningensiske stråtagshygge oplyser, at man skam er i gang med at bygge en enkelt brinttank på Amager, som måske – måske ikke, kan være klar en gang i august, og hvis ikke man gider nøjes med en enkelt brinttank på Amager, kan man man da bare køre til Korsør, hvor den eneste fungerende brint tankstation øst for Storebælt ligger ved OK tanken tæt på broen til det vestlige Danmark.

Københavner-bashing på en ganske avanceret måde. Al brint til alle køretøjer på brint, er henvist til at tanke i Korsør.

Nu er der trods alt ikke dømt ren ferieidyl hos Everfuel i Herning. Man har skam travlt med at ansætte personale, man har også travlt med at opdatere den hjemmeside, som meget uhøfligt er skrevet på engelsk, – vi var rent faktisk af den opfattelse, at Everfuel også skulle tage sig af kommende danske kunder, men kan man stave sig gennem lidt engelsk, kan man læse, at seneste fremskridt for brintidylen i Herning, er at sikre brint til svenske bilister.

Vi sætter endnu en tyk streg under den danske brintforsyning. Everfuel lukkede og slukkede for alle brintbiler i København og det meste af Sjælland. Fire tankstationer er lukket over en meget kort periode, mens en enkelt ny tank skal fungere som erstatning.

Toyota Mirai

Everfuel, der står for distribution af brint i Danmark, har lukket fire brinttanke omkring Hovedstaden. Til gengæld er man ved at bygge et nyt anlæg på Amager, som forhåbentlig kan åbne engang i august.

Everfuel må være uegnet til at drive et netværk af brint i Danmark. Vi efterlyser nye spillere på markedet, og ser frem til Renaults nye datterselskab kan blande sig i nær fremtid, og vi håber selvfølgelig, at etablerede olieselskaber kan se deres snit til også at sætte en brintstander op på eksisterende anlæg.

Måske, er det denne udvikling danske busselskaber afventer. Indtil videre kører de mest rene og mest geniale bybusser uden om Danmark.

Danske busselskaber viser kun begrænset interesse for nye busser på brint. Måske fordi forsyningssituationen er mere end tvivlsom.

Pin It on Pinterest