Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. November 21:41 by Jørli Petersen

Nu ned batteri

BMW X3 bygges i USA, til marts kommer bilen som plug-in hybrid, og den må trække flotte 2000 kg.

Der bliver frit valg på næsten alle hylder når den nye BMW X3 har rullet hele det nye modelprogram ud i løbet af det kommende år eller lidt længere.

X3 med traditionelle forbrændingsmotorer, som plug-in hybrid og som ren el, men netop ny er det X3 Plug-In der er aktuel.

Op til 46 km på ren el når alt går op i den perfekte enhed, mindre i hverdagen, og selv om rækkevidden ikke er imponerende i sig selv, er det værd at bemærke, at teknikken er den samme som det der ligger i den nye BMW 3-Serie, og det er plug-in der bare virker.

Modelbetegnelsen på den nye halvt-elektriske Bimmer er alt andet end mundret.

Faktisk fungere det hele så godt, at der breder sig en duft at Toyota inde i en BMW Plug-In, og hvorfor ikke. BMW og Toyota har et nært samarbejde på flere områder, BMW har blandt andet købt brintteknologi hos Toyota, så hvorfor skulle man ikke også have fået lidt plug-in hybrid viden med i bytte for både dieselmotorer og sportsvogne.

Navnet på den nye iøjnefaldende model er BMW X3 xdrive 30E, bag den ikke mundrette modelbetegnelse, får man 292 HK, hvoraf de 109 HK kommer fra elmotoren, der er flotte 420 Nm til administration bag rattet, tophastigheden er 210 km/t og de første 100 kan være overstået på 6,1 sekund.

Når man kører på ren el, er hastigheden begrænset til 135 km/t, ellers vil det begrænsede batteri på 11 kWh være tømt hurtigere end vi kan skrive Ib, og så er vi ikke direkte imponeret af de ladetider BMW oplyser.

Seks timers ladetid til fuld opladning ved hjemmeladning, 3,5 time hvis man har investeret i en mere proff vægboks, men det går an, og så er det i høj grad værd at bemærke, at selv om den nye model BMW X3 har et kompliceret navn og er en plug-in hybrid, må den alligevel køre med 2000 kg på krogen, og det gør pludselig den nye X3 med elektrisk træk på baghjulene til den nye trækker foran bådtraileren eller hestetraileren.

Produktionen af ny X3 Plug-In starter i december. Bilen bygges i USA, og den forventes klar til det danske marked i løbet af marts måned 2020. Prisen er fortsat ukendt, men BMW taler allerede om den perfekte firmabil, så mon ikke den stor på gunstige leasingpriser?

Der bliver frit valg på alle hylder med den nye BMW X3. Bilen kommer med både benzin og diesel, som plug-in hybrid og som ren el-bil. Nu mangler vi blot at få X3 med fuell-cell teknik, som BMW har købt hos Toyota.

Pin It on Pinterest