Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. November '16 08:13 by Jørli Petersen

Nul afkørsel i Silkeborg

Hvis man skal til Silkeborg, skal man forlade den nye motorvej før eller efter byen. De to centrale afkørsler til byen er stadig under anlæg.

Hvis man skal til Silkeborg, skal man forlade den nye motorvej før eller efter byen. De to centrale afkørsler til byen er stadig under anlæg.

De er sure i Silkeborg. Især de lokale politikere, som pludselig føler sig langt fra hjemmet, når det kniber med at finde fra Aarhus til Silkeborg.

Årsag til den pludselig surhed i Silkeborg handler om vejskilte. Den nye motorvej, der er anlagt tværs gennem Silkeborg til en uhyggelig stak gode danske kroner, giver pludselig adgang direkte til Herning, uden at man skal køre på den gamle ringvej i Silkeborgs nordlige bydel.

Før den nye motorvej, hvis åbning kostede blev så kostbar, at trafikministeren fandt det gule kort til Vejdirektoratet, stod der Silkeborg på skiltene ved Aarhus, ene og alene fordi motorvejen endte, – ikke i Silkeborg, men i Låsby øst for Silkeborg.

Når man endelig langt om længe fik slæbt sig ad landevejen til den vestlige del af Silkeborg, kunne man igen kravle på et stykke motorvej, her stod der ikke overraskende Herning på skiltene, fordi motorvejen endte i Herning.

Og det er disse skilte der nu er flyttet til Aarhus, fordi motorvejen ender i Herning.

Den lokale surhed i Silkeborg har imidlertid ikke bredt sig til det område, hvor man med god ret kunne være sure over manglende respekt for lokale forhold.

Da den nye motorvej åbende, var det ikke muligt at køre af motorvejen i Silkeborg. Hvis man skulle til Silkeborg, skulle / skal man forlade motorvejen før eller efter Silkeborg. De to afkørsler i selve Silkeborg var langt fra værdige, da motorvejen blev indviet, det gælder også den afkørsel, som anlægges ved Silkeborgs nye stadion. Silkeborg fik med andre ord en motorvej, der er pløjet tværs gennem dele af byen, delvist gravet et godt stykke under jordens overflade, hvor det ikke er muligt at stige af i selve Silkeborg.

Der arbejdes på færdiggørelse af to afkørsler, men det havde klædt Vejdirektoratet, at være klar med det hele på en gang, med mindre, og disse planer er selvfølgelig ændret nu hvor trafikministeren har haft det gule kort fremme, så havde Vejdirektoratet måske den skumle plan, at lave ikke een festlig indvielse i Silkeborg, men to.

Men den går ikke. Det bliver ikke nogen ny festlig åbning i Silkeborg, men med tiden får byen to centrale afkørsler fra den nye motorvej, som uanset hvor meget de brokker sig i Silkeborg, ender i Herning, og derfor står der efter dansk tradition – Herning – på skiltene.

Den nye stump motorvej fra Låsby i øst til den vestlige del af Silkeborg, har kostet kassen. Først har man købt og nedreven en halv by, derefter har man gravet motorvejen et godt stykke ned for at mindske støjgener, så  man får kun få glimt af byen Silkeborg.

Den nye stump motorvej fra Låsby i øst til den vestlige del af Silkeborg, har kostet kassen. Først har man købt og nedreven en halv by, derefter har man gravet motorvejen et godt stykke ned for at mindske støjgener, så man får kun få glimt af byen Silkeborg.

Pin It on Pinterest