Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. September '21 10:09 by Jørli Petersen

Ny 3-hjuler

Morgan holder fast i den 3-hjulede bil, og den helt nye model gennemgår lige nu de sidste test, før produktionen kan begynde næste år.

Morgan er ikke alene om at have produceret 3-hjulede køretøjer med motor, men det britiske bilmærke er med stor sikkerhed det bilmærke, der er mest kendt for at bygge en 3-hjulet bil.

Seneste model med tilnavnet type 101 blev genoptaget i produktion i 2011, mens ordrebøgerne lukkede i begyndelsen af indeværende år, og i løbet af 2021 er der bygget 33 nye 3-hjulede køretøjer hos Morgan.

Når Morgen lukker og slukker for model 101, er det fordi en helt ny model 3-hjuler er på vej. Morgen er fortsat meget forsigtige med informationer, men bilen er stort set færdig, de sidste test bliver gennemført i dette efterår, og den nye og noget mere avancerede 3-hjuler, ventes i produktion tidligt i 2022, således at de første køretøjer kan leveres nogenlunde samtidig med foråret gør det værd, at køre åben bil igen.

3 hjul – to sæder – en motor.

De første rygter om bilen, som endnu ikke har fået noget officielt navn, mener at være udstyret med en god del af det sikkerhedsudstyr, som vi ser på mere almindelige husholdningsbiler, men det vigtigste for en 3-hjuler er forsat køreegenskaber og ikke mindst kraftoverskud, og her har Morgan allerede meldt ud, at motoren på den næste model også er en Ford motor.

Det er Fords 1,5 liters 3-cylindrede, der har fundet vej til et mere kompakt motorrum i den næste Morgen, og så gættes der livligt på motorens effekt, der typisk varierer mellem 150 og 200 HK, som blandt andet er ydelsen i den mest hidsige model ST Fiesta.

Prisen på den næste 3-hjulede Morgan er total ukendt, og så er der som altid ventetid på en Morgan, med mindre man er blandt de absolut første til at bestille en ny model.

Morgan fortsætter med Ford motorer til den 3-hjulede. Motoren i den nye model er den 1,5 liters 3-cylindrede, der kan yde op til 200 HK.

Pin It on Pinterest