Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. February '16 11:08 by Jørli Petersen

Ny Alpine i -17

Ny Alpine i forgrunden og knap så ny Alpine i baggrunden. Traditionerne føres videre.

Ny Alpine i forgrunden og knap så ny Alpine i baggrunden. Traditionerne føres videre.

Den nye Renault Alpine skal bygges på Renault Sports fabrik i Dieppe, ikke langt fra invasionskysten. Det bliver nok ikke nødvendigt med en ny invasion for at få fingre i et eksemplar af den næste Alpine, for Renault vil med garanti være mere end parat til at sælge den lækre 1100 kg tunge sportsvogn, som trækker tydeligt spor tilbage til legendariske A 110 Berlinette, og samtidig med man glæder sig over det lækre retro-design, kan man bruge tiden til at diskutere, om bilen skal hedde Renault Alpine, – eller blot Alpine.

Det er imidlertid en kendsgerning, at Alpine model ny bliver bygget, produceret og solgt af et selskab oprettet til den glædelige begivenhed, og vi kan også oplyse, at motoren bliver en 1,8 liters turboting med 300 HK fra Renault Sports hylder, som kan klare de første 100 km/t på blot 4,5 sekund.

Den nye Alpine set indefra

Den nye Alpine set indefra

1100 kg emballage omkring en fyrig motor fra Renault Sport.

1100 kg emballage omkring en fyrig motor fra Renault Sport.

Produktionsstart er 2017, og hvilken forårsbebuder næste år. Det er ikke besluttet, om Alpine eller Renault Alpine kommer officielt til Danmark, vi kender heller ikke prisen, men vi har hørt den danske Renault informationschef tale om 500.000 kr, men om det er depositum før der foretages bestilling, eller det er i det prislag vi skal lede efter bilen, er meget usikkert, for Renault taler også om luksus, – om Porsche, og så peger prispilen i en helt anden retning.

Pin It on Pinterest