Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. December '17 20:14 by Jørli Petersen

Ny Aston Martin hvert år

 

Når sportsvogne i superklassen sælges i meget synlige farver, må der være frit valg på alle hylder for den helt almindelige familiebil. Aston Martin bruger lime som en del af farvekoden.

Det er ikke hvert år der er store nyheder fra Aston Martin, men sådan bliver det i fremtiden, lyder det fra den danske importør, som få uger efter den officielle debut i England, kunne vise den nye Vantage og DB11 Volante på dansk grund.

I fremtiden kommer der en større nyhed fra Aston Martin hvert år, og i modsætning til tidligere, er der ikke længere loft over produktionen. Alle der ønsker at købe en Aston Martin, kan få den leveret, lyder det optimistisk fra den danske importør, som fejrer de nogenlunde nye omgivelser ved den nye Nordhavnsvej / tunnel, med et salg på 15 nye biler i 2017.

Med den nye politik fra Aston Martin, skal man være ekstra opmærksom på de specialmodeller, som fortsat vil blive sendt på markedet. Speicalmodeller der produceres i små antal er de nye investormodeller, hvis man da ønsker at forsøge sig med spekulation i stigende priser på specielle biler.

De to nye Aston Martin på dansk jord er DB11 Volante og den helt nye model Vantage.

DB11 er ikke helt ny i Aston Martins modelprogram, men med kaleche og tilnavnet Volante er den helt ny. Klassisk britisk sportsvogn fra øverste hylde.

DB11 Volante er en klassisk åben sportsvogn fra Aston Martin, der er langt afgørende vægt på lækker forarbejdning, valg af materialer og design, det er både klassisk og så sporty som en engelsk bil kan blive, og i modsætning til langt de fleste britiske biler, kan man stadig kalde Aston Martin for en engelsk bil, efter en mindre udflugt til Ford.

Ny DB11 Volante har en meget diskret kaleche, som selvfølgelig er af klassisk type med stof. Motormæssigt hedder det 4-liters V8, og det skurer lidt i Aston Martin hjørnerne, for Aston Martin er også kendt for en V12, men som man siger lidt undskyldende, så er man også nødt til at kikke på CO-2 tallene, selv om en V8’er fra AMG med dobbelt turbo og 510 HK ikke just hører til blandt de mest sparsomme biler målt efter forbrug og CO-2 udledning.

Når stoftaget er foldet helt væk, er der fuldt udsyn til den lækre kabine.

DB11 er den klassiske 2+2, den er 2-dørs som hovedparten af Aston Martin, og den danske pris er sat til 3,75 million kroner.

Kort og ny

Den største nyhed fra Aston Martin er den nye Vantage, og når Aston Martin kan tillade sig at lave en lækker sportsvogn i skrigende lime-grøn, behøver man ikke være så forsigtig med farvevalg til den typiske familiebil. Spændende farver er ved at blive trendy.

V8 motoren stammer fra Mercedes AMG. 500 plus fra motoren, der er trukket langt tilbage i motorrummet.

Den nye Vantage deler motor og teknik med DB11 Volante. Ny Vantage er det Aston Martin kalder en kompakt version med kort akselafstand, som vi kan oplyse er 270 cm., så helt kort er det ikke, men det giver mere sporty kørsel, det stiller knap så store krav til de køreprogrammer, som er en del af en Aston Martin, og så har den nye Vantage en meget tydelig diffuser mellem de meget synlige udstødningsrør, men ny Vantage handler også om en ny front, der nedtoner det design, som oprindelig er designet af danske Fisker. Det er også en bil med et helt specielt lygtearrangement på bagenden, hvor bremselyset givet en ubrudt rød linie tværs over bilen.

Prisen på den nye Vantage, er sat til 2.850.000 kroner. Med de nye danske afgifter selvfølgelig.

Tjek lige den diffuser, som er meget synlig og næsten designet som en del af kofangeren. Ny Vantage er også start på en ny designlinie på den bil, som stadig kan kaldes for britisk, selv om Mercedes har godt fem procent af aktierne.

Nøjagtigt som på DB11, er V8’eren trukket langt tilbage i motorrummet. Forakslen ligger under motorens vandpumpe, så langt tilbage ligger blokken, -det er med til at give bedre vægtfordeling sammen med gearkassen ligger ved baghjulene, men placeringen kan også hænge sammen med de rygter, der mener at vide, at der trods alt er gjort plads til en V12’er i maskinrummet.

Lækker kabine med det man kalder afstemte farver, selv om bilen officielt er lime-grøn.

Sidespejlene er kommet på lange stilke.

Det er næste forbudt at tale om bagageplads i en Aston Martin, men alligevel. Dette er trods alt ganske rummeligt, og der plads til mindst to golftasker.

Pin It on Pinterest