Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. April '21 19:44 by Jørli Petersen

Ny C5 med et X

Det er lige før man siger selvfølgelig, når en ny model skal introduceres. Den kommende Citroen C5 X kommer også som plug-in hybrid.

Da Citroen droppede den tidligere meget populære firmabil C5, sagde man samtidig, at der ikke kom nogen afløser, og indtil videre har Citroen holdt ord. Imidlertid har ikke helt opgivet betegnelsen C5, og sidst på året er Citroen klar med det man mener er en fremtidig udgave af en bil i størrelse D-segment, også kaldet firmaklassen på dansk.

Nyheden får navnet C5 X, bilen er en crossover, hvor man har hentet elementer fra rigtigt mange typer bil. Citroen mener blandt andet, at der også er noget stationcar i C5 X, selv om det kan være lidt vanskeligt at se med det blotte øje og ud fra de første officielle billeder.

Bilens størrelse er til gengæld ægte jobklasse, en totallængde på 481 cm, akselafstanden er 279 cm, og højden er måske lidt mindre end man skulle tro med 149 cm.

Godt med polster i sæderne og masser af benplads.

Med typebetegnelsen crossover, er det også tydeligt, at Citroen læner sig op af tidens lidt højere type bil. I dag må man gerne ”gå” ind i bilen, man skal sætte sig ”op” i førersædet, og mange bilejere kan godt lide den lidt høje position, hvor man skulle have lidt bedre overblik over trafikken, indtil alle andre har købt en bil i samme højde.

-til gengæld er det ikke sikkert, at der er en dieseludgave af efterårets nye C5 X.

Citroen bryder ikke med tidlige tiders specialiteter i C5 X, og når man studerer det tilgængelige materiale om C5 X, kan man ikke undgå at lægge mærke til de mange gange, Citroen benytter ordet komfort.

C5 X skal således være en anderledes type jobbil med lidt større frihøjde end normalt, det skal være en bil med bunkevis af komfort, og for at indfri disse løfter, bruger Citroen mindst to tricks, hvor nummer et i rækken er en særlig specialitet for det franske bilmærke.

En anderledes type undervogn.

Vi har ikke mange informationer om det nye i C5 X, der er tale om en type undervogn, der kan indstilles til tre typer afstemning, Citroen taler også om kørsel over lange stræk, så et forsigtigt gæt kan være, at Citroen arbejder videre med de nogenlunde nye type støddæmpere, men vi må afvente yderligere information, og håber på noget spændende nyt fra afdelingen for undervogn hos Citroen, mens vi hurtigt kan overse næste trick til komfortabel kørsel.

Komfort er i højsædet i ny C5 X, men læg også mærke til det store kort i forruden. Head-up display i en ny og større udgave.

Bedre sæder. Citroen oplyser, at man har stoppet en god portion mere polstring i sæderne, vi nærmer os det vi finder hjemme i hjørnesofaen, men de første fotos af CX 5 viser også, at CX 5 skulle være en bil med fornuftig benplads omkring bagsædet, mens motorprogrammet godt kan opfattes som lidt skuffende.

Alt tyder på, at Citroen C5 X dropper dieselmotor i efterårets nyhed. En noget overraskende nyhed, hvis vi har oversat de franske meldinger korrekt, men også overraskende, fordi Citroen taler om en bil, der skal være perfekt til den lange ferietur, men alt peger på, at vi kun ser C5 X i to udgaver. En klassisk med benzinmotor alene, vi gætter på, der er tale om en 1,6 liters 4-cylindret, mens udgave nummer to er en plug-in hybrid, der kan køre op til 50 km på ren el, men som også nøjes med at lægge en samlet ydelse på 225 HK, hvor der ikke er oplyst nærmere om effekt fra de to motorer.

Kan motorprogrammet i CX 5 blive den egentlige skuffelse i efterårets nyhed?

Der skulle være et par dråber stationcar i den nye C5 X. Vi leder videre, ligesom vi leder videre efter et fornuftigt motorprogram til den bil, der skal finde købere i den størrelse  bil, der også beskrives som  firmaklassen.

Pin It on Pinterest