Ny Clio uden nyt
Renault svigtede totalt sin egen biludstilling i Paris, tre stenkast fra koncernens hovedkvarter, selv om der er bunkevis af nyheder på vej. En af de helt store er det Renault beskriver som en helt ny Clio, men de første billeder af årets store Renault-nyhed, peger ikke i retning af ret meget nyt omkring Clio, hvor den snart gamle Clio stadig sælges under navnet Ny Clio, så hvad finder man på til den model Clio, der får premiere på biludstillingen i Geneve i begyndelsen af marts?
Det er begrænset, hvad vi ved om den næste model Clio. Vi ved den er en anelse kortere end nuværende Clio, den er tre centimeter lavere, den får op til 17-tomme fælge alt efter variant, men intet af dette siger helt afgørende, at det er en helt ny model Clio skal afløse den nuværende Ny Clio.
Renault er allerede kendt for at være ganske langt fremme med el-biler, og Renault antyder, er en af de mange nye el-biler, bliver denne model Clio, som kommer i fuld el-udgave i 2022. Små tre år ud i fremtiden.
Vurderet ud fra de første oplysninger, skal hovedparten af nyheder findes indendørs. Der er tale om en helt ny kabine med et helt nyt Renault design. Der er også forlydender om helt nye og meget bedre sæder, og selvfølgelig er der en mængde ny elektronik i den næste Clio, som vi ikke tør kalde for ny, for ikke at bilen skal blive forvekslet med den nuværende model Ny Clio.
Vi kender intet til motorprogrammet, men et gæt kan være, at man kører videre med 1,5 liters diesel, også for at holde det samlede Renault CO2-tal nede, og så frygter vi, at man bibeholder de noget tyndbenede 3-cylindrede basismotorer med alt for få kubik. Renaults nye 1,3 liters benzin vil kun blive benyttet til en eventuel topmodel.