Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. March '17 12:43 by Jørli Petersen

Ny eller face-liftet Yaris?

Ny Yaris med ialt 900 ændringer, nye design og mere sikkerhed, men den bedste nyhed er uden tvivl, den nye 1,5 motor med 111 HK

Ny Yaris med ialt 900 ændringer, nyt design og mere sikkerhed, men den bedste nyhed er uden tvivl den nye 1,5 motor med 111 HK.

Toyota melder ikke klart ud om den nye Yaris, der er klar til salg i løbet af maj måned. Den japanske gigant nøjes med at mumle om nyt design, sikkerhedssystemer, 900 ændringer totalt set sammenlignet med den tidligere model, og når Toyota ikke tør, nøjes vi med at kalde Yaris for et face-lift.

Toyota påstår også, at næste model Yaris har bedre køreegenskaber, – det afholder vi os fra at tage stilling til, men vi har et rigtig godt øje til en af de forbedringer, Toyota trækker med i ny Yaris, og det er den nye 1,5 motor, som erstatter den tidligere/nuværende 1,3 motor med 99 HK.

En helt ny 1,5 liters 4-cylindret motor. Vi har tidligere næsten hævet Toyota til skyerne for deres valg af motor til Yaris, vi råbte et stort hurra for ikke at falde for halvdårlige 3-benede motorer med misforstået cylindervolumen, og når motoren samtidig lægger 111 HK, er det sød musik i redaktionen ører, og hvis det også holder stik, – det Toyota påstår om bilens køreegenskaber, kan ny Yaris vise sig at være en af årets to bedste nyhed i klassen.

Ny Yaris 1,5 med 111 HK og ny Suzuki Swift, – der bliver lagt i godteposen i den mest populære bilklasse i Danmark.

Lav startpris

Inden træerne vokser helt op i den danske forårshimmel, er det værd at lægge mærke til basismodellen. Toyota har taget sig gevaldigt sammen, og lægger ud med en startpris på 116.000 kr for en Yaris basis, men selv om bilen er fuldt udstyret med Toyotas sikkerhedspakke, er det alligevel en lidt blandet fornøjelse, for her har vi en Yaris med 1-liters 3-benet Aygo motor med 69 HK, som i praksis ikke kører længere på literen, end Yaris med den nye 1,5 motor, der kører 22 kilometer i snit på en liter benzin. Iøvrigt en pæn forbedring sammenlignet med forgængeren, der kørte 20,4 kilometer snit, med en motorydelse på max. 99 HK.

Toyota nye sikkerhedspakke, der er standard på alle modeller, består af autobremse, der virker op til 80 km/t, der er vognbaneassist og automatisk op og nedblænding af langt lys, men lad os blive ved den Yaris vi mener er den helt rigtige, den nye 1,5 liters, der får et startpris ved 145.000 kr.

1,5 versionen kommer også med automatgear, nu ryger prisen op på 190.000 kr, men så er det også fuld udstyrspakke til prisen, og sidder man og lurer på en Yaris diesel, der kører ufatteligt langt på en liter diesel i den virkelige verden, er den stadig på programmet, det er 1,4 motoren med 90 HK, hvor priserne lægger ud fra 180.000 kr.

Selvfølgelig er der også Yaris Hybrid på programmet. Andelen af hybridversioner nærmer sig halvdelen af det samlede salg af Yaris, og fra maj måned koster den nye model Yaris Hybrid fra 170.000 kr. før levering, metallak, måtter o.s.v.

Ny Yaris 1,5 får officiel debut i maj måned, men allerede set med danske nummerplader.

Ny Yaris 1,5 får officiel debut i maj måned, men allerede set med danske nummerplader.

Pin It on Pinterest