Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. June '22 11:42 by Jørli Petersen

Ny identitet

Dacia har nyt logo på fronten, to gange D med ryggen mod hinanden, mens det officielle navn også har fået ny stil.

Sammen med den første præsentation af Dacia Dokker, kunne Dacia fortælle, at man var på vej med et helt nyt logo. Det oprindelige logo var på vej til pension, men det var ikke noget, der ville blive gennemført sådan lige med det samme.

Dacia vil bruge tid på fornyelsen, man vil forberede de mange forhandlere på en overgang, der også skal være til at overkomme økonomisk, for Dacia er et bilmærke med mange mindre forhandlere med en tilsvarende begrænset økonomi, så udskiftning af logo, er ikke noget man bare gør. Det er alt fra gadeskilte til brevpapir og kuverter, der skal udskiftes, men fra og med i morgen, er det slut med at producere Dacia med det oprindelige logo.

Fra den 16. juni 2022, er der dømt nye tider, alle modeller hos Dacia skifter ansigt, og samtidig indfører Dacia som de første, en fast hastighedsgrænse på alle deres biler. Ingen Dacia vil i fremtiden få en tophastighed på mere end 180 km/t.Dacias nye design eller logo om man vil.

Vi kan selvfølgelig ikke undlade en fræk bemærkning. Kan en Dacia i det hele taget køre 180 km/t eller hurtigere? Vi kan ikke mindes vi har forsøgt at måle topfart i en Dacia, – det er ligesom ikke naturligt, når man tester Dacia, men vi tror ikke det vil være specielt attraktivt, at køre med en sådan hastighed over en længere strækning, så det ligner en gratis omgang for Dacia.

Samtidig er Dacia ikke de første, der holder sig på 180 km/t eller mindre. Vi kan komme på flere bilmærker som Lloyd, Trabant, Wartburg, NSU, Autobianchi, – find selv på flere, så vi napper Dacias fartregel fra den humoristiske side.

Modsat er der point til Dacia for deres bløde overgang til ny identitet, for det er langt fra alle, der gør det på samme måde. Bilmærker der har skiftet logo og/eller design i den senere tid er VW, Hyundai, Peugeot, Renault og Kia, – i mange tilfælde har forhandlerne måtte dykke dybt i kassen, for at gennemføre hovedkontorets ide om et nyere og smartere logo.

Pin It on Pinterest