Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

29. September '20 20:17 by Jørli Petersen

Ny prisbasker

Når der står Stepway på Sandero, har vi fat i en bil med ekstra meget udstyr.

Dacia er Renaults svar på Netto og Fakta, og der er længere mellem de store nyheder, når biler skal være billige, men kort efter årsskiftet lander den nye Sandero og Sandero Stepway på det danske marked.

Den første Sandero har solgt pænt i Danmark, men underligt nok, har den ikke fået den udbredelse man kunne forvente, når man tage bilens størrelse, brugsrværdi og pris i betragtning. Danskerne har i stedet købt Aygo og Up til de samme penge, meget mindre biler med meget mindre plads, og måske var det bilens design, der var en del af forklaringen, men det bliver også ændret betydeligt på den nye model, der er bygget på en helt ny platform.

Sæderne har hele tiden været en tvivlsom oplevelse i Sandero, men de nye sæder ligner noget, der kan være betydeligt bedre.

Renault og Dacia har en fin betegnelse for den nye platform, og bag bogstaverne CMF finder vi meget nære familiebånd til det Renault kalder ny Clio, og der er med den nye bil også sket en gennemgribende opdatering af både sikkerhed og komfort, hvor vi især har store forventninger til sæderne i ny Sandero, – hvor netop sæderne nok var den tidligere model Sanderos største svaghed.

Hele kabinen har fået en kraftig opdatering, og det samme gælder bilens sikkerhedsudstyr.

Motormæssigt har vi også solidt fat i den nedre del af alt det vi kender fra Renault Clio, men vi skal også beklage, at ny Sandero ikke fås med dieselmotor.

Sandero koster det samme, som det danskerne har betalt for deres Aygo, Up o.s.v., men Sandero er en rigtig bil med plads til hele familien. Bagagerummet i den nye version er på 435 liter.

Med den nye generation Sandero og Sandero Stepway kommer de kendte 1-liters 3-cylindrede benzinmotorer. Med turboladning lægger de to versioner henholdsvis 90 og 95 HK, hvor den sidst nævnte fås i kombination automatgear af typen CVT. Sandero fås også i en bi-fuel version, hvor bilen både kan køre på gas og på benzin. Denne model ventes ikke at dukke op på det danske marked.

Sandero er som traditionen byder en anelse større end forgængeren. Ikke meget, men lidt, og der skulle især være bedre plads til lidt længere ben på bagsædet.

Målt på størrelse er ny Sandero lidt større end forgængeren, målt på sikkerhed er der også markant fremgang, og umiddelbart ligner det væsentligt forbedret komfort i den næste generation.

Først hedder det Sandero, og vil kan have lidt mere luksus og lidt flere finurligheder, hedder det Sandero Stepway. Her er det basis Dacia i nyeste aftapning.

Priserne. Selvfølgelig kan man ikke sige Sandero og Dacia, uden samtidig at tale om pris. Sandero har været en af landets billigere biler, og sådan vil det fortsætte, lyder det fra den danske importør, som ikke kan sætte pris på næste generation Sandero, før de folkevalgte har fastlagt de kommende afgifter på bilen.

Prisen på de nye modeller er fortsat ukendte, men vi kender teknikken, hvor det er slut med diesel. De to udgaver der kommer til Danmark får 1-liters motor, som med turbo lægger 90 og 95 HK. Den sidstnævnte er bundet sammen med et automatgear af CVT typen.

Pin It on Pinterest