Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. October '19 19:14 by Jørli Petersen

Ny type Puma

Den næste Ford Puma er den lette type SUV-lignende bil, som Ford har manglet i modelprogrammet.

Ford viste en ny Puma på biludstillingen i Frankfurt i første halvdel af september, og lidt mere end en måned senere, har man startet egentlig serieproduktion. Ikke i Tyskland og slet ikke i England, hvor man er ved at lukke og slukke på alle kontakter, for Ford har også fået øje på Østeuropa som nye produktionslande, og ny Ford Puma bliver bygget i Rumænien, hvor man nok ikke kommer til at opleve en Rumexit.

Ford har tidligere bygget Puma, men den nye model er helt anderledes. Det er bilen i den lette SUV klasse, Ford har manglet i modelprogrammet. Ford har satset på C-Max, B-Max og tilsvarende MPV-lignende biler, mens markedet vendte sig mod SUV-klassen, og det har gjort rigtigt ondt på Ford, hvis eneste bud på et let SUV-lignende køretøj er Ecosport, en Fiesta på stylter, som vi kaldte bilen da vi havde den til test, og en bil som på mange måder er en ægte kikser.

Det er nok ikke en tilfældighed Ford viser Puma bagagerum med plads til flere golfbags. Selve bagagerummet er mindst 456 liter.

Det positive vi kan sige om Ecosport, som nu står til afløsning, er mulighed for dieselmotor. Det tilbud får man ikke i ny Puma. Her står den udelukkende på benzin, og ja, det er igen Fords noget tvivlsomme 1-liters 3-benede motor der må holde for.

Ford har som alle andre skævet voldsomt til Nissan Qashqai, og det er i sidste øjeblik melder sig ind den klub, der sælger SUV-lignende biler.

Motoren kommer i flere udgaver, kraftigste version lægger 150 heste, når der er lukket helt op for sluserne og omdrejningstælleren står på jordskælv. Som kompensation for diesel har Ford købt noget mild-hybrid og sat på den 1-liters motor. Systemet er et 48V system, som via remtræk giver ekstra 50 Nm, et plus i moment ved lave omdrejninger som små motorer godt kan trænge til, mens Ford også lover fornuftig daglig økonomi.

Det officielle forbrugstal lander på 18,5 km/l for ny Puma i 125 hestes udgave. Bilen kommer til salg i begyndelsen af 2020, vi gætter på sidste halvdel af februar, og der er endnu ikke sat pris på næste års meget anderledes Puma. Den Ecosport der udfases havde en startpris under 200.000 kr, det bliver nok ikke tilfældet med ny Puma, som ligger meget langt fra den Ford Puma, som var en ganske velkørende sportscoupe med 1,7 liters motor på Fiesta platform.

Den første Ford Puma var en sportscoupe bygget på Fiesta bund med 1,7 liters benzinmotor. En primitiv undervogn, hårdt opsat og afstemt men meget mere velkørende end man skulle tro.

Pin It on Pinterest