Nye stjerner

Mercedes E-klasse All Terrain. En af de kommende topmodeller i det nye E-program.
Efteråret står i E-klassens tegn hos Mercedes. E-klassen er ”brød og smør” for Mercedes, det er en af to særdeles vigtige modeller fra det sydtyske, men E-klassen er sammen med de andre modelrækker efterhånden bredt ud over en lang række varianter, og nu begynder Mercedes ganske langsomt at løfte på sløret for de øvre udgaver af E-klassen, og en af de ventede nyheder er den nye All Terrain, som nok er et lidt overdrevet navn, for det er trods alt ikke en Geländewagen, der er tale om, men en E-klasse med luftundervogn og 46 millimeter større frihøjde.
Det lyder ikke af meget, det er heller ikke meget, men det er som altid den sidste centimeter der afgør, om bilen kan komme frem, ligesom den større akselafstand på ny E-klasse giver mere plads omkring bagsædet, og det er netop de sidste centimeter der afgør, om man har en god mængde benplads.

De indre værdier i ny E-klasse.
Selvfølgelig kommer E-klasse All Terrain med træk på alle fire, den kan også stikke af med en trailer på 2100 kg på fuldt lovlig vis, og motorprogrammet starter med en 197 hestes mild-hybrid diesel, sikkert en ganske lækker sag, men man kan også se sig småforkølet på en E-300 de 4Matic, når der er et lille ”e” i modelbetegnelsen, betyder det plug-in hybrid, og når vi taler om en bil med opladelige batterier, handler det også om rækkevidde som ren ellert, og her oplyser Mercedes, at vi ligger omkring 102 km. Topmodellen i denne afdeling af E-klassen hedder 450 4Matic med 6-cylindret maskineri, mild-hybrid med overboost funktion og max 381 HK.
All Terrain E-klasse ventes til Danmark i det tidlige forår 2024.
De små stjerner
Mercedes har også luftet nye varianter af et par småpopulære ellerter, små fordi vi taler A og B modeller, så der er nyt fra EQA og EQB, og her er nyhederne helt kort noget så vigtigt som rækkevidde og ladehastighed, og Mercedes oplyser indtil videre en maksimal rækkevidde på 560 km, som ikke er en WLTP godkendt værdi.

Ny EQB, som bedst kendes på den nye front med masser af små stjerner.
Endelig rykker Mercedes videre med de mindste modeller, så den nye EQA og EQB kan allerede nu se ind i en begrænset fremtid, og Mercedes har netop vist det man kalder Concept CLA, som på mange måder er opsigtsvækkende, når det handler om design.
Vi er før blevet voldsomt overrasket med en ny model. Den største overraskelse vi fik, kom da Fiat endelig hev tæppet på den første model Multipla. Vi havde set bilen i et designstudie i Torino, og troede ikke på, at Fiat havde mod til at sende en bil med det design på gaden.

Den næste A-klasse? Meget anderledes.
Det havde de som bekendt, men vi er ærligt noget betænkelige ved det, Mercedes har vist som Concept, og vi må nok sige heldigvis.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at Mercedes har lagt noget bagværk i ovnen. Hvad der kommer ud, bliver nok tydeligt forskelligt fra det vi kender fra nuværende A- og B-klasse, så mon ikke vi lander et sted der kan betegnes som halvejs fra dagens tydelige Mercedes A, til Concept CLA, som slet og ret er opsigtsvækkende.

En helt anderledes A-klasse, men en ting er noget concept eller stilstudie, noget helt andet er den kommende model.
Det vi ved om ny CLA er, at bilen er en ellert med 238 HK, bilen er udstyret med 800V system, bilen får 2-trins gearkasse, og så skal rækkevidden op omkring 750 km. Ifølge Mercedes.
Til alle Mercedes fans er det kun at sige: Mens i venter!

Hvor anderledes bliver den næste A-klasse?
