Nye trillinger
Som personbil er der pludselig forskel. Peugeot Partner bliver til Rifter, men kun hvis den sælges som personbil. Hvis den skal sælges som varebil, holder Peugeot fast i navnet, mens nyhed nummer to er nummer tre, – bil nummer tre, den nye Opel Combo, som nu siger endeligt farvel til Fiat Doblo.
Stamfaderen til trillingerne er den mest kendte og omdiskuterede af dem alle, Citroen Berlingo, og det er også nu man skal undre sig over, at det skal tage så lang tid før, bilerne kommer til salg.
To af tre havde officiel premiere på biludstillingen i Geneve i det meget tidlige forår. Opel var den nye dreng i klassen, så man fik slet ikke lov at komme til Geneve for de nye ejere i Paris, så ingen Combo, og selv om de første biler begyndte at rulle rundt om fabrikken i det vestlige Spanien for mere end et år siden, skal vi alligevel frem til 2019, før de første biler af typen varebil kommer til Danmark, og disse tre biler skal især sælges med gule nummerplader, selv om Peugeot laver støj på ledningen, og forsøge at ophøje Rifter til en alt-mulig-fritidsbil.
Opel er først til at oplyse, at næste Combo er i Danmark allerede i indeværende år. Mod slutningen, lyder det lakonisk fra den franske middelhavskyst, og det er heller ikke en overraskelse, at ny Combo m.v. kommer i to længder, med akselafstand på henholdsvis 279 og 298 cm, sidstnævnte er dermed i klasse med VW Transporter, målt på afstand mellem for- og baghjul.
Varerummet er op til 4,4 kubikmeter, lasteevnen for den mindste Combo er op til 1000 kg, og som noget nyt for Berlingo familien, kan Van udgaven fås med en såkaldt taglem, der har været et fast indslag i Renault varebiler siden bilerne barndom.
En ekstra lem i bilens bagdel, så man kan køre med en fuld længde tagrende eller en mindre flagstang, hvis frihøjden på ruten ellers er i orden. Vægtgrænsen for ekstra lang last ud gennem taglugen er 100 kg, og så kommer vi til alt det med motorer, hvor det kun er Opel, der kan præstere egentligt nyt.
For Citroen og Peugeot er der intet nyt under solen, heller ikke hvis taglemmen står vidt åben, benzinmotorerne er desværre af den trælse 3-benede type haltefanden på henholdsvis 110 og 130 HK, mens der er lidt mere spænding på dieselfronten, hvor den nye 1,5 ser ud til at få sit helt store indtog med op til 130 HK, som er topversion på alle leder og kanter.
Fra bunden hedder det 75 HK, en rigtig godbid for udlejningnsselskaber men uspiselig for alle andre, herefter 100 HK, og så må vi noget nedslået konstatere, at de to mindste dieseludgaver er med 5-trins manuelt gear, selv om det burde være noget, der for længst var sendt på pension, så vil man have 6-trins gearkasse eller automatik, er det ingen vej uden om den 130 hestes, for vi tror ikke på nogen gylden dansk fremtid for Berlingo, Combi eller Partner med benzinmotor.