Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. May '16 10:49 by Jørli Petersen

Nyt fra Giulietta

Sådan, ny Giulia-front til Giulietta under devisen, når det regner på præsten .....

Sådan, ny Giulia-front til Giulietta under devisen, når det regner på præsten …..

Der er meget stille omkring Alfa Romeo. Alt for stille. Mens alle åbenbart venter i uvirksomhed på den nye Giulia, der kommer senere på året, er eneste beskedne nyhed en let opdatering af Giulietta, som allerede knytter tætte bånd til den kommende Giulia med et frontdesign, der ligger meget tæt op af den bil, som alle forventer bliver en stor succes for Alfa.

Som det er tilfældet med alle små og store face-lift, er den lette og hurtige løsning, – at lave om på front, lygter, valg af materialer og noget så selvstændigt som et bilsæde, og det er nøjagtigt hvad der er sket med Giulietta. Hvis man ser bilen bagfra, skal man være lidt nørd før man registrerer, at navnet er flyttet ud til højre side, men der er også væsentlige tekniske nyheder i form af en 1,6 liters diesel (120HK) som kan fås med 6-trins automatgear af typen ”dobbeltkobling”.

Det nye motorprogram til Alfa Giulietta er herefter. 1,4 liters benzin med 120, 150 eller 170 HK foruden topmodellen med 1,8 liters benzin og 240 HK, der klarer de første 100 km/t på seks sekunder rent.

Dieselmodellerne hedder 1,6 med 120 HK foruden 2-liters med 150 eller 175 HK.

Priserne er også reguleret, nu kan man lease en Alfa Giulietta fra en skatteværdi på 235.000 kr, – ganske attraktivt, den officielle listepris starter ved 287.000 kr, mens den nye 1,6 diesel med automatgear koster 302.000 kr, og kan man klare sig med to sæder og skillerum i bilen, starter prisen ved 197.500 kr incl moms med tilhørende papegøjeplader.

Et herligt Alfa-billede, men også et foto, der viser den store nyhed set bagfrea. Navneskiltet med Giulietta er flyttet ud under højre baglygte.

Et herligt Alfa-billede men samtidig et foto, der viser den store nyhed set bagfra. Navneskiltet med Giulietta er flyttet ud under højre baglygte.

Pin It on Pinterest