Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

17. January '24 09:51 by Jørli Petersen

Nyt prishug fra Tesla

Lørdag den 13. januar, var det et år siden Tesla rystede den danske bilbranche med spændende nye priser. Nu gør Tesla det igen. I lørdags kostede Tesla Y fra 382.590 kr. Den nye pris fra og med i dag er 344.990 kr.

For få dage siden kunne vi bringe den store prisoversigt for populære ellerter. Den store gennemgang af prisudvikling, – hvem har gjort hvad og hvorfor ikke, bragte vi i anledning af etårs dagen for Telas prisrevolution, og det er som om en gang kedelig januar, er tidspunktet for nye prisfald hos Tesla.

I dag, et år og fire dage efter den store prisrevolution, er Tesla klar med næste prisfald.

Denne gang er det begrænset til Y, der nu får en startpris på 345.000 kr, et prisfald lige omkring de 38.000 kr, så vi er slet ikke i nærheden af sidste års prisdyk, der var på mere end 100.000 kr, men hvis vi tager udgangspunkt i den kun få dage gamle prisoversigt på de populære elbiler, der var på markedet i januar 2023, har en række biler forsøgt at tage kampen op, mens andre igen lader som ingenting, og håber kunderne alligevel finder vej til salgslokalerne.

Teslas nye prisdyk kan kun tolkes på en måde. Tesla ønsker at holde fast i deres ubestridte førerposition. Tesla havde i 2023 et helt utroligt salg i Danmark, man slog en salgsrekord, der har stået siden 1986, og man ønsker at holde fast i den position, også når man bliver forsøgt udfordret af andre bilmærker.

Hvor pokker er oliepinden? Eller hvad Sørensen! Det er jo en ellert, og øverst forude er der et bagagerum. Bortset fra det, så fraråder vi på det kraftigste alt der hedder trailere efter ellerter, med mindre den samlede mængde kørsel strækker sig over meget få kilometer. Glem alt om Gardasøen.

Danmark er dog ikke det eneste marked, hvor Tesla sælger bunkevis af biler. Samlet har Tesla produceret 1,81 million biler sidste år, produktionskapaciteten er steget med 35 procent, og det er på den baggrund, Tesla kan dykke priserne yderligere, for hvis vi skal være lidt smårække, så er Teslas biler meget ens, det er meget det samme og det samme fra model til model, og genbrug er altid godt, når der skal bygges mange biler, og det er hvad Tesla gør i disse år.

Hvem er det så, der for alvor er udfordret af Teslas konstante prisdyk?

Det er først og fremmest de klassiske europæiske bilmærker, der er voldsomt udfordret af Teslas priser. Undtagelsen ser ud til at være Renault, som netop nu ligner et prismærke, der kan tage kampen op, men hvis Teslas for alvor skal udfordres, skal det være de kinesiske mærker, der følger med i en nedadgående prisspiral, for Kina har meget lave produktionsomkostninger, samtidig med Kina styrer råvarerne til langt den største andel bilbatterier, der er hele grundlaget for el-bilernes fremtid.

Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at Tesla bygger biler i Kina, selv om de gerne peger på deres nye fabrik ved Berlin.

Tesla satte en enestående salgsrekord i 2023, og intet tyder på, man har tænkt sig at opgive positionen som den absolutte nummer et, så dagens spørgsmål er ikke kun: Hvad nu, for alle de andre, det er mere, – hvem er mest presset af gentagne prisfald fra Tesla.

Pin It on Pinterest