Nytårsskyts

Citroen e-C3 er nu Danmarks billigste ellert med en startpris på 140.000 kr.
Det er en nydelig gang krudt, Citroen har sendt ud til landets forhandlere ved årsskiftet til 2026. Fra at være næsten usynlige på det danske marked, er der uventet kommet noget, der ligner liv som i de gode gamle dage hos Citroen, og det vi lægger mest mærke til, er mærkets mindste ellert på det danske marked e-C3.
Citroen e-C3 er nu Danmarks klart billigste ellert. Med en pris på 140.000 kr minus en ti’er, har det franske mærket overtaget førertrøjen, og det er ikke kun andre franske bilmærker, der er sat i skak, det er også diverse kinesere, som med en god gang ekstra EU-told på ellerter godt kan få lidt problemer med at komme længere ned, selv om vi allerede har en enkelt kineser, der kan fås for 150.000 kr, den bil der til årsskiftet 2025-26 var Danmarks billigste ellert.
Det man får for de 140 tusinde, er en begrænset ellert. Det er ikke bilen til langturen, det er en byellert, der kan klare den daglige dont til og fra arbejde og lidt indkøb i ny og næ, det er en e-C3 med 113 HK og en batteripakke på 30 kWh, så det er næsten et krav, at man også har sin egen lader hjemme i indkørslen, for det er heller ikke ladetempo, man får for de 140.000 kr, men summa sumarum, e-C3 er den oplagte byellert, det er den oplagte bil nummer to, bilen der kan stå ved siden af den lækre V8’er eller den med sprød række 6’er, og her er Citroen ikke leveringsdygtig.

Noget højere op på prislisten finder vi den hidtil største ellert fra Citroen. Den helt nye e-C5 Aircross.
Det samme gælder Peugeot, der også ser ud til at få nyt liv, der er også prisfald på Peugeot e-208, som med 136 hestes elmotor kan købes for de 180.000 kr, der er ny og lavere pris. Samtidig har Peugeot også sat prisen på den større e-2008 ned til akkurat 200.000 kr, og så kører vi videre med en egentlig dansk nyhed, den nye og ganske store Citroen e-C5 Aircross, der er mærkets største til dato.
En ganske stor bandit med et batteri med 96,9 kWh netto, en motor på 231 HK og en WLTP rækkevidde på 520 km. Det er tilgæld også en ganske tung Citroen, kørevægten starter ved 2246 kg, mens trailervægten på 1200 kg ikke er imponerende, men på den anden side, at køre med trailere efter en ellert er noget der skal begrænses til det absolut mest nødvendige.
Og prisen på den nye e-C5 Aircross. Hele herligheden starter med en pris på 259.990 kr, og herfra går det løs med mere af det hele.

Den hidtil største el-Citroen til dato har en batteripakke på op til næsten 100 netto kWh, der giver flotte 520 WLTP kilometer i rækkevidde. Priserne starter ved 260.000kr
