Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. March 20:38 by Jørli Petersen

Ørkenens biler

Lucid Air Pyure er bygget i Arizone og nu med europapremiere i marts måned. Bilerne fra Lucid er amerikanske luksusbiler, og har endnu ingen dansk forhandler.

Danmark har Ørkenens Sønner, men USA har ørkenens biler, og flere har allerede forladt hjemlandet, for at søge nye græsgange i Europa.

Navnet er Lucid, bilmærket blev grundlagt i 2007, det har hovedkontor i Newark, Californien, men bilerne bygges i Arizona, og derfor kalder vi dem ørkenens biler.

Californien og Arizona er det helt rigtige sted at være ellert, for Lucid bilerne, indtil videre tre modeller, er alle ellerter, og et kik udefra lugter ganske pænt af noget lækkert, men det samme er prisen. Det hele starter ved 710.000 kr, omregnet fra schwizerfrank, og det bliver ikke mere tiltrækkende, når man erfarer, at man indtil videre skal til enten Oslo eller Køln, hvis man vil prøve den elektriske amerikaner, før man sætter sit fingeraftryk på købsaftalen.

Air Pure havde europæpremiere i Geneve. Nærmeste forhandler findes i Oslo eller Køln.

Det kan heller ikke komme bag på nogen, at bilerne fra Lucid er nogle pænt store kæmpekasser. Mærkets nyeste, der havde europæisk premiere i Geneve, er samtidig mærkets mindste, en klassisk 4-dørs sedan, og Lucid Air Pure holder sig akkurat under fem meter i længde, og alle Lucid biler må betegnes som uegnede til danske parkeringspladser, for Air Pure har en bredde på 220 cm, mens det skorter ikke på rå hestekræfter.

Massevis af skærm, mens sæderne er betrukket med noget så sjældent som Mojave læder.

Lucids mindste model Air Pure lægger 442 HK, den klarer 0-100 på 4,7 sekund, mens rækkevidden på mindste model oplyses til 747 WLTP kilometer. På listen over standardudstyr finder vi et noget besynderligt materiale til bilens indtræk. Mojave læder, og det undrer vi os over, for på vores besøg på – eller i – Mojave ørkenen, der er en lerslette, har vi ikke set et eneste levende dyr, der bevægede sig på sletten, så hvor kommer læderet fra? Og i de mængder?

Det er også usædvanligt, at en Lucid leveres komplet med hjemmelader, – det kunne andre producenter af ellerter lære noget af, men den helt ny sedan Air Pure, er kun bunden af modelprogrammet.

Vi har også set nærmere på deres SUV, der sælges under navnet Gravity, igen en meget stor amerikansk kasse med 800 HK og plads til syv, vi aner ikke hvad bilen vejer, men den skulle have en rækkevidde på 800 WLTP kilometer, så batteripakken må være betragtelig, længden er på 504 cm og bredden er 222 cm, så man behøver ikke at komme hinanden ved, når man er på vej hjem fra besøget hos svigermor.

Vi nævnte indledningsvis, at nærmeste forhandlere af Lucid er i Køln og Oslo. Det er lidt bedre, hvis man skal have bilen til service, her kan man nøjes med at køre til Hamborg, så det er da et lille plus, til de mulige købere, der har bopæl i det sønderjyske.

Kæmpekassen Gravity får Kias nye EV9 til at ligne en mini. Gravity er totalt uegnet til danske P-forhold med en bredde på 222 cm, mens rækkevidden oplyses til 800 km. Mindst.

Pin It on Pinterest