Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. January '17 17:18 by Jørli Petersen

Øverste hylde hos Kia

Kia Sportage er næststørst i Kias program, og Sportage er også nummer to når det gælder motor. Denne topmodel har 185 HK, automatgear og 4-hjulstræk.

Kia Sportage er næststørst i Kias program, og Sportage er også nummer to når det gælder motor. Denne topmodel har 185 HK, automatgear og 4-hjulstræk.

Vi er på Kias øverste danske hylde, når vi sætter os bag rattet i den velkørende Sportage med 2-liters diesel med 185 HK, automatgear, 4-hjulstræk og alt hvad Kia kan rive ned fra hylderne af ekstraudstyr, og her vi taler om betydeligt mere, end et sæt måtter til vinterbrug.

Første indtryk: Umærkeligt 4-hjulstræk, man mærker slet ikke de skiftende former for træk, vi kan selvfølgelig ikke undgå at lægge mærke til den meget potente dieselmaskine, som fra første sekund virker meget kompetent, og så lægger vi mærke til automatgearet, som både er velfungerende og godt afstemt til dieselmotor, men også et automatgearet med ”kun” seks remskiver, hvor mange nye biler er udstyret med flere trin. 8-trins automatgear er ved at blive meget almindeligt, og vi minder om, at ny Sportage er en meget ny model, samtidig med den hører til i toppen af sin klasse, så vi kan godt skimte en udløbsdato på denne gearkasse.

Mens vi studerede listen over bilens udstyr, falder vi over udtrykket farvetillæg. Tidligere betalte man ekstra for metallak, nu er det blevet endnu lettere for forhandlerne, for nu skal man betale ekstra for en ”farve”. På denne Sportage er prisen 7000 kr, og det store forkromede spørgsmål er derfor, om det i det hele taget er muligt, at få en Sportage uden farve, og hvordan den i givet fald vil se ud?

Den omvendte verden

Tidligere har vi haft Sportage til test med 1,6 liters turbo-benzin og 177 rappe heste, og det var en noget usædvanlig kombination, for Kia havde pillet bagsæderne ud af bilen, og skiftet nummerpladerne til papegøjetypen, og samtidig med det synes at være at gøre netop denne bil en bjørnetjeneste, satte et samtidig stort spørgsmålstegn med den handling, og nu hvor vi har set topmodellen på dieselfronten, som endda har lidt flere heste, er der slet ingen tvivl. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at dieselversionen er den rigtige.

Dieseludgaven af Sportage det rigtige valg for langt de fleste, men kabinen og den medfølgende komfort er fælles for alle modeller.

Dieseludgaven af Sportage det rigtige valg for langt de fleste, men kabinen og den medfølgende komfort er fælles for alle modeller.

Opsætning af undervogn, fornemmelse af god komfort, et strejf af noget så dansk som hygge bag rattet, alt det er identisk med det vi gav gode karakterer efter den første test, men dieseludgaven er mere kompetent, meget større bredde i trækkraftens forunderlige verden i den lette SUV-brigade, hvor bilens brug er mangfoldig, og hvis vi går efter et almindelig formål med biler af denne type, noget med en krog og noget tungt på slæb, så er dieselversionen klart nummer et, og det lægger selvfølgelig lidt ekstra på prisen for bilen står uden trækkrog, og den samlede værdi af ekstraudstyr er allerede 65.000 kr, og mon ikke vi skal lægge yderligere 10.000 kr til en trækkrog. Topmodellen med 185 HK, 4-hjulstræk og automatgear koster som standard 530.000 kr

Vi sender gode karakterer til bilens 4-hjulstræk og til automatgeret, dog med en bemærkning om udløbsdatoen, og så er der også en ganske pæn karakter til den 2-liters diesel, som gør det lidt bedre end de fleste 2-liters, hvor man har pumpet ydelsen ganske godt i vejret.

Det effektive moment kommer over et bredt område, og godt suppleret af en velafstemt gearkasse som ikke gearer ned i tide og utide, men lader bilens flotte moment kommer til udtryk, giver den samlede gode karakter, som bringer Sportage i top for sin klasse.

Vi har ikke et sekund fortrudt, at vi havde Kia Sportage blandt de fem nominerede til Årets Bil i Danmark 2016. At bilens så ikke kom i det endelige finalefelt, er en anden sag, men vi holder fast i vor indstilling.

Kia Sportage 2,0 CRDi 4WD GT-Line

Topmodel med topudstyr, herunder en større bunke sikkerhedsudstyr, men læg også mærke til, at denne meget kompetente SUV ikke er udstyret med træk, men hvis den var, måtte den løbe med 1900 kg som det tungeste.

Topmodel med topudstyr, herunder en større bunke sikkerhedsudstyr, men læg også mærke til, at denne meget kompetente SUV ikke er udstyret med træk, men hvis den var, måtte den løbe med 1900 kg som det tungeste.

Pris: fra 289.888 kr

Pris for testbil: 594.992

Motor: 2,0-liter 4-cyl

6-trins aut

185 HK v. 2750-4000 o/m

400 Nm v. 1750-2750 o/m

0-100 km/t: 9,5 sek

Tophastighed: 201 km/t

ECE-snit: 15,9 km/l

Kørevægt: 1690 kg

Totalvægt: 2250 kg

Trailer: 750/1900 kg

CO-2: 166/km

Pin It on Pinterest