Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. March '17 10:14 by Jørli Petersen

Og vinderen er……

KIa har et større udvalg af ombyggede varebiler, men den gamle traver er altid aktuelle og velkørende ceed

Kia har et større udvalg af ombyggede varebiler, men den gamle traver er altid aktuelle og velkørende ceed.

Kia går helt naturligt efter deres del af markedet for ombyggede varebiler, og det koreanske mærke har oparbejdet en mindre flok spændende biler, men den gamle og meget velprøvede traver er Kia ceed, navnet som de fleste skriver med stort, – altså ”Ceed”, og vi skal ikke gøre os bedre eller specielt kloge, for den naturlige skrivemåde har vi også begået mange gange.

Ceed er den klassiske stationcar, det er den rummelige danske familiebil, der er ombygget med klippede seler, flad bund og skillerum, men Kias klassiker har også en mængde andre kvaliteter, der gør bilen til et af klassens bedste bud, hvis ellers prisen passer til resten af pakken.

Skillerum model skrækkelig set fra den ene side.

Skillerum model skrækkelig set fra den ene side.

At køre

Kia ceed har især køreegenskaber, der gør bilen lidt bedre end så mange andre. Den første ceed rykkede den populære familie Kia ind blandt de interessante biler, en bil med godt opsat undervogn, god styring og mere af samme skuffe, mens nyeste ceed har fået tilført mere sikkerhed, mere udstyr og især flere elektroniske dimser.

Kia garanti på syv år følger med, selv om bilen er forsynet med gule plader og skillerum, om man så kan bruge de 150.000 km eller de syv år til noget fornuftigt afhænger af firmaets brug af bilen, men lad os især pege på et par interessante varianter af ceed, som her er testet i topudgave med 136 hestes dieselmotor og 6-trins manuelt gear, hvor både motor og gearing er velafstemt til bilen.

Skillerum model skrækkeligt set gennem bagklappen...

Skillerum model skrækkeligt set gennem bagklappen…

Alligevel er det lokkende at gå efter Kias 7-trins automatkasse af typen dobbeltkobling. Vi har ikke prøvet denne gearkasse i ceed, men vi har prøvet gearkassen i andre biler, og den fungerer til UG med kryds og slange, og så har Kia en udstyrslinie man kalder GT-line, og det er med disse to tilvalg, man lander på den helt rigtige Kia ceed.

Det skrækkelige

Det negative ved Kia ceed, for ingen bil er 100 perfekt, er Kias ombygning, der kan sammenlignes med grov vold på en uskyldig bil. Som varebil er det åbenlyst, at skillerummet er den mest synlige del af forvandlingen. I ceed er et skillerum, hvor den store hulpladeleverandør har fået lov at tømme lageret for grimme plader, i tilgift har man sat en kraftig rørramme rundt om de grimme plader, og for at gøre det hele aldeles uperfekt, har man sat ikke et, men to enkelte skillerum i bilen.

Endelig en gang skillerum model skrækkelig bag ganske gode sæder ...

Endelig en gang skillerum model skrækkelig bag ganske gode sæder …

Hvis ikke det allerede var slemt, blev det rigtig slemt med to gange grimheder, og for at jokke gevaldig rundt i spinaten, kørte vi forbi den lokale Hyundai forhandler, der som bekendt sælger søstermodellen i30 som varebil, og Hyundai har et helt anderledes, diskret og mere nydeligt skillerum, som kun monteres bag førersædet, med mindre man beder om mere.

Derfor hylder vi Kia ceed for sine køreegenskaber, men kårer også bilen til at være bilen med den grimmeste ombygning til varebil af alle vi har set på det danske marked.

 

Kia ceed SW Van 1,6 CDRI 136

Klassisk stationcar uden momspillerier og tofarvede nummerplader. Garantien på vyv år følger med selv om bilen officielt er en varebil.

Klassisk stationcar uden momspillerier og tofarvede nummerplader. Garantien på syv år følger med selv om bilen officielt er en varebil.

Pris: fra 125.199 kr excl.m.

Pris for testbil: 185.978 kr i.m.

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-trin man

136 HK v. 4000 o/m

280 Nm v. 1500-3000 o/m

0-100 km/t:10,5 sek

Tophastighed: 194 km/t

ECE-snit: 25,6 km/l

Kørevægt: 1452 kg

Totalvægt: 1920 kg

Trailer: 650/1500 kg

CO-2: 102/km

 

Pin It on Pinterest