Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. October 08:50 by Jørli Petersen

OL-bilen

Vi har ikke set samtlige 3000 biler som Toyota stiller til rådighed i.f.m. næste års OL i Tokyo, men LQ er sikkert den mest opsigtsvækkende.

Næste år er der igen OL i Tokyo, og nok engang viser japansk teknologi noget opsigtsvækkende omkring mobilitet. I 1964 var Shinkansen det store tilløbsstykke, i 2020 bliver det en bil som Toyota LQ, som netop nu vises som en concept bil på Tokyo Motor Show, men bilen bliver sat i produktion, og skal køre i forbindelse med OL i Tokyo, og måske også som følgebil til de maraton løb, der bliver flyttet mange kilometer mod nord til Sapporo, som både er navnet på en by, der har huset vinter OL, og en ganske velsmagende japansk øl.

Toyota LQ har selvfølgelig rattet i højre side, men den kan også køre selv. Bilens indre minder en del om det vi har set i Toyota Prius.

Toyota LQ er en 100 procent ren el-bil, og selv om bilen kun kommer i begrænset oplag, er den et spændende bidrag til de i alt 3000 køretøjer af typerne el, hybrid og brint, som Toyota stiller til rådighed til næste sommers OL.

Det er ikke B og nul, der har sat i højttaler i siden. Der er helt almindelige hjul bag hullerne i bagskærmen.

Den meget eksperimentielle LQ er fyldt til randen med ny teknologi. Bilen har både selvkørende elementer, der for første gang kombineres med kunstig intelligens. I praksis betyder det, at bilen både lærer fra sin fører, hvis bilen ikke kører selv. På den lange bane, kan man også bare trykke på en knap, og bilen finder selv fra hjem til arbejde, og når man er fremme, parkerer bilen selv uden at smide nøglen væk.

Toyota LQ er smækfyldt med ny teknologi.

Der er ikke endelige forlydender om serieproduktion i større stil, og det vil være helt forrykt at forsøge at gætte på bilens pris, hvis man i det hele taget kan kalde LQ for en bil, Toyota kalder LQ for mobilitet, og mobilitet er meget mere end blot en bil.

Toyota LQ er 453 cm lang, akselafstanden er 270 cm, og der er plads til fire personer i bilen. Egenvægten er 1680 kg og rækkevidden oplyses til 300 kilometer.

Pin It on Pinterest