Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. October '21 18:58 by Jørli Petersen

Omvendt Suzuki

Ny og velkørende Suzuki, en herlig og økonomisk stationcar, men det er ikke en ægte Suzuki.

Det er den omvendte verden for Suzuki. Den nye stationcar Swace er ikke en ægte Suzuki, bilen er en fuldblods Toyota Corolla, og det er da ikke så ringe endda. Især ikke, fordi Suzuki mangler netop sådan en klassisk type bil i deres modelprogram, men når vi kalder det omvendt, er det fordi vi i en lang række tilfælde, har set Suzuki-biler med andre navne.

Fiat er storforbruger af Suzuki modeller, Opel har også været på banen, og så er det ukendt for de fleste, at Subaru også har haft en lille Suzuki med Subaru logo, og netop treenigheden Toyota, Suzuki og Subaru har det til fælles, at de er forbundet til hinanden med aktieposter, og det er selvfølgelig Toyota, der har de største aktieposter i Suzuki og Subaru.

Når vi siger Corolla, skal vi samtidig begrænse begrebet når navnet skifter til Suzuki.

Suzukis logi har voldt lidt problemer på bagsmækken, men lidt lapperi tilsat et “S” og den er klaret.

Det er kun den lille hybrid, hvis vi kan bruge den betegnelse, der også sælges som Suzuki Swace. Det er basis hybrid, teknikken er hentet fra Prius, – samme 1,8 motor, samme gearkasse, og da vi havde Corolla til test med samme teknik, havde vi de vanlige forbehold over for CVT gearkassen, som vi også kan få til at gå lidt småamok, når der står Suzuki på navneskiltet.

Ægte hybrid

Hvis vi kikker på Toyotas engelske motorprogram, – de motorer Toyota bygger i England, er netop 1,8 en meget markant størrelse. Toyota har i andre sammenhæng tryllet med 1,8 motorer, sprøde lækre sportsmotorer med masser af masser af kræfter og omdrejninger, men når man lægger 1,8 i en rigtig fremragende hybrid, er det noget ganske andet man søger.

Man går efter langt på literen, og i Swace oplever vi det samme som vi oplevede i Corolla, og netop fordi bilerne er ens, er det morsomt at sammenligne notater, og især det lave forbrug går igen.

Suzuki kabine på en anden måde, men med masser af komfort og udstyr.

Derfor lever Swace op til det Suzuki gerne vil være kendt for, – at lave biler der kører langt på literen, og det gør Swace.

Den kører rigtigt langt, hvis man kan bruge bilens hybriddel optimalt, og det gør man naturligvis ved bykørsel, men vi har ikke problemer med at holde os omkring de 20 kilometer på en liter ved blandet kørsel, og vi har ikke gjort noget særligt for at opnå det ganske fornemme tal, der også indeholder kørsel på motor- og landevej.

At vi så kan småtude lidt over, at Toyota skruer en 1,8 benzin ned til at yde 98 HK, mens elmotoren lægger 72, så den samlede maksimale ydelse er 122 HK, – men tænk hvad det kunne være blevet til, hvis Toyota havde valgt en almindelig 1,8 ydelse og tilsat noget el.

Ja, ja, vi drømmer, vi ved det godt, men der er ingen grund til at skjule det vi mener, samtidig med vi erkender, at Toyota er gået efter lavt dagligt forbrug. Opgaven er udført til perfektion, og så går resten af tiden med at lave en Swace, der først og fremmest dufter velbehageligt at kvalitet, samtidig med bilen byder på masser af daglig komfort og den plads, som rigtigt mange danske familier efterlyser.

Dødt løb

Masser af plads. Bilen med både økonomi og plads til hele familien.

Til sidst er der alt det med pris. Netop i skrivende stund, koster Suzuki Swace 280.000 kr før metallak til 6000 kr. Toyota sælger deres stationcar fra 269.000 kr, bilerne er teknisk identiske, så det handler om udstyr på bilerne, og testbilen fra Suzuki var fyldt til randen med udstyr.

Fordele og ulemper. Fordelen er selvfølgelig, at den lokale Suzuki forhandler pludselig har en ualmindelig velfungerende stationcar med hybrid. Vel at mærke hybrid der ikke fås bedre i andre biler. Ulempen for Suzuki er ulighed i forhold til pris. Toyotas danske importør er ejet af fabrikken, de kan skrue på prisen med sekunders varsel, hvor Suzuki Danmark først skal forhandle pris, og når aftalen er i hus, er prisen som aftalt.

Alligevel er det værd at holde øje med Suzuki. Lige nu er der dømt dødt løb mellem de to mærker, og så længe prisen på de to biler er den samme, kan man lige så godt købe bilen hos den lokale forhandler, som både støtter de lokale håndboldpiger, og ellers er et kendt ansigt i lokalområdet.

Suzuki Swace St.C 1,8 VVT Hybrid

Pris: fra 279.990 kr

Suzuki manglede en klassisk stationcar, og hvorfor ikke kombinere dette behov med tidens bedste hybridsystem. Benzinmotoren lægger de 98 HK, elmotoren 72, samlet spidseffekt er opgjort til 122 HK.

Pris for testbil: 315.990 kr

Motor: 1,8-liter 4-cyl

CVT aut

122 HK v. 6200 o/m

142 Nm v. 3600 o/m

0-100 km/t: 11,1 sek

Tophastighed: 180 km/t

Forbrug: 22,2 km/l

Kørevægt: 1274 kg

Totalvægt: 1875 kg

Trailer: 450/750 kg

CO2 g/km: 103

Pin It on Pinterest