Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. May '22 15:34 by Jørli Petersen

Onsdagskoncert

Op med dørene, – klar til Tivoli. Flere end 50 italienske superbiler lægger vejen gennem Tivoli, og samlet kan det betyde flere end 600 stempler i arbejde, for jo ældre bilerne er,  jo flere kører med V12 maskineri. Nutidens topmodel hedder Aventador.

Tivoli udvider koncertprogrammet, og onsdag den 18. maj bliver det et mere blandet publikum der kan ses i den gamle have, det bliver også et publikum med mindre indtag af alkohol, og det bliver umuligt at lukke portene, for koncertens mekaniske instrumenter ruller gennem porten sent på eftermiddagen.

Flere end 50 Lamborghini ventes at lægger vejen til Tivoli, som får en anderledes koncert, når de voldsomme V12 motorer med mere end 600 stempler buldrer deres egen symfoni, der er sød musik for ægte bilelskere.

Specialbiler med ekstra høj ydelse, får støbt motorblokken hos Lamborghini, så en Lambo V12 er noget særligt. Den mindre Huracan kører “kun” med 5,2 V10, mens Urus har noget 4-liters V8, – som også er noget VW koncernmotor.

Dagens V12 oplevelse starter kl. 14 på Axeltorv, hvor de mange Lamborghini af forskellig art og alder, mødes til fælles træf og skue. Alle er velkomne til at møde frem og tage del i udstillingen, den lokale pølsemand har allerede købt ekstra ind til dagen, der er fadøl ad libitum i de mange beværtninger rundt om torvet, så der er lagt op til et rigtigt biltræf, der finder sted i anledning af 50-året for den første model Countach.

De mange biler er i København som led i et Lamborghini Bull Run, der afvikles mange steder i Verden, og de flere end 50 biler på Axeltorv vil være dansk, norsk eller svensk registrerede biler. Desværre vil antallet af danske Lamborghini sikkert være i klart mindretal, takket være de danske bilafgifter, men det afholder ikke den danske importør fra et lille slag med halen, for på festdagen bliver der også mulighed for at se den seneste model Countach med tilnavnet LPI 800-4, der kun produceres i 112 eksemplarer. Denne model lægger beskedne 814 HK, som giver bilen en topfart på 355 km/t, og der er ikke det mindste spor af hybrid i lækkerheden.

Specialudgaven af Lambo Aventador skal hylde Countach. Bilen har tilnavnet LPI 800-4, dukker op som udstillingsmodel ved Axeltorv. V12 naturligvis som lægger 814 HK.

Pin It on Pinterest