Panik før skattehop

Bilimportørernes Sammenslutning, eller mere korrekt, samme forening men med andet navn, frygter pludselig nye afgifter på biler. Nye og øgede afgifter på el-biler alene – vel at mærke.
Mobility, der er det nye navn på det der tidligere hed Bilimportørernes Sammenslutning, træder for en sjælden gang skyld i karakter. Vel at mærke skattekarakter.
Alt det med bilafgifter skal endeligt lægges i graven, messer Mobility, der også kendes som foreningen til fremme af el-biler, og sjovt nok er det netop el-bilerne, der er i søgelyset hos Mobility, mens man tilsyneladende helt har glemt, at der også findes benzin- og dieselbiler.
Det Mobility frygter er det, der ser ud til at finde sted den 1. januar 2027. Det længe ventede afgiftshop på el-biler.
Det skal være dyrere at købe en ellert, hvis vi aflæser det politiske landskab som det er netop nu, og Mobility henviser til prisstigninger på henholdsvis 10.000 kr på en VW ID.4 og 28.000 kr på en Tesla Y LR med træk på alle fire, de tal Mobility bruger i sin skrækkampagne, er angiveligt tal, der er beregnet af FDM, og her har man normalt rigtig godt styr på alle tal, så vi tror det er rigtigt, men det er samtidig også forkert, ikke forstået således, at tallene er forkerte, men det afgiftshop der træder i kraft den 1. januar bliver større end disse beregninger.
Lige nu sidder en gruppe mennesker og regner og beregner på mulige afgiftsmodeller, og her kan vi godt tænke den tanke, at der allerede er et politisk oplæg til disse beregninger, for skal regeringen skal have råd til nul moms på grøntsager i 2028, skal der selvfølgelig penge i kassen et helt andet sted, og året 2026 kan risikere at være et historisk år når det gælde bilafgifter, for regnearket kan vise sig at være gået i minus ved årets udgang, for der er flere der kræver afgiftspenge retur fra skat fra biler, der er sendt ud af landet som relativt nye, og det var en verden regeringens regnedrenge slet ikke havde forudset.
Det er heller ikke muligt for regeringen, at sætte en stopper for tilbagebetaling af biler, der sendes ud af landet, for det er EU-regler, der for år tilbage tvang den danske statskasse til at betale afgift tilbage, så alene for at få balance i regnskabet, skal der skaffes midler, og således er Mobilitys skræksenarie meget mere end sandsynligt.
Når disse såkaldte specialister har udarbejdet diverse former for skumle beregninger på nye afgifter, skal vi til at forhandle afgifter blandt folketingets partier, og med den nuværende regering behøver vi ikke at tænke den tanke, at man skulle finde på at træde på bremser.
Elbiler eller ej, der skal afgifter på biler, for regeringen og især dens støttepartier hader biler, det skal kun være minister- og nu også borgmesterbiler, der skal være fritaget for afgift, resten skal brandbeskattes, og således vil Mobility tale for døve øren.
Det nuværende politiske forlig udløber samtidig med nytårsraketterne stiger til vejrs. Hvis ikke der sker noget som helst, bliver det som FDM har beregnet, men det Mobility frygter mere end noget andet er, at der skrues op for afgift på elbiler, måske op til et niveau, der gradvist skal op på det vi kender fra benzin- og dieselbiler, og derfor er Mobility allerede nu gået på barrikaderne, mest for at begrænse skaderne mest muligt.
Hvis man skulle tage Mobility alvorligt, ville det have været korrekt at lade forslaget om total afskaffelse af afgift på biler gælde alle motorkøretøjer, uanset den motor der måtte ligge i maskinrummet. De seneste år har Mobility både skiftet navn og syn på alt det med biler, og netop derfor kan den nu forhenværende gang Bilimportørernes Sammenslutning have mistet den indflydelse man tidligere havde i begrænset omfang.

Lad os sætte en streg under kendsgerninger. Regeringen og dens flertal er ikke begejstrede for andet end ministerbiler, man har heller ikke til hensigt at gøre den nuværende elafgift permanent, og der skal skaffes penge til nul moms på grøntsager, så hvorfor ikke malke alle biler, nu hvor danskerne fortrinsvis køber ellerter. Nuværende bilafgifter skal fornyes til nytår. Hvis ikke man gør noget, stiger el-bilerne alligevel.
