Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. February '18 08:46 by Jørli Petersen

Peugeot 508 bliver mindre

Løvemærkets nye type front er knap så dominerende på den næste 508, som skal signalere mere luksus med dybe tæpper i bunden af bilen.

Den nye Peugeot 508 bliver på flere måder mindre end forgængeren, der har været næsten usynlig i længere tid. Peugeot har i stedet satset på cross-over biler med to gange 0 i modelbetegnelsen, og med helt nyt signalværktøj i kassen, skal Peugeots firmabil kæmpe sig tilbage på salgslisterne.

For at få succes, har Peugeot gjort 508 mindre og lavere end den snart forhenværende model. Med en længde på 474 cm bliver Peugeot den korteste i firmaklassen, men akselafstanden er 279 cm., så der ser ud til at være god plads i kabinen, men det er også værd at lægge mærke til, at den næste 508 kun er 140 cm., høj, og mens flere og flere ønsker at sidde højt over kørebanen og have let indstigning i bilen, vælger Peugeot 140 cm. til ny 508, som til gengæld giver en meget lav vindmodstand, og de første tal på bilens frontareal viser, at 508 er en bil med tilsyneladende meget lav vindmodstand, som igen betyder rigtig mange kilometer på literen, når der køres landevej og motorvejskørsel.

Firmaklassens mindste. Kortere og måske også lavere end konkurrenterne.

Med på motorvejen har ny 508 to nye benzinmotorer, begge på 1,6 liter. De nye maskiner får henholdsvis 180 og 225 HK, selvfølgelig med god hjælp af noget trykladning. Dieselmotorerne består af fire varianter, og den nye 1,5 liters er med som mindste motor til 508, mens den største er er 2-liters. Dieselmotorerne har 130, 160 eller 180 HK. Alle biler i det nye 508 program får ny 8-trins automatgear med undtagelse af den mindste 1,5 liters diesel med 130 HK.

Den nye 508 er også den første virkelige nyhed, der viser Peugeots nye stil, med mere luksus og dybe tæpper i bunden af bilen. Ny 508 ventes klar til salg i september måned.

Peugeots i-cocpit bliver yderligere forfinet i 508. Især midterkonsollen fra top til bund ser ud til at være veldesignet og praktisk.

Hovsa, så blev ny 508 ganske smart, men vi har før set, at billeder kan snyde – både til den positive og knap så positive side, men bilen er mere end en 508’er. Det er også en ny Citroen der kan efterfølge CX5 og måske også en ny Opel Insignia. Rygterne mener allerede at vide, at ny Opel Insignia får et kort liv, PSA mener bilen er for dyr i produktion, så det må der gøres noget ved!

Pin It on Pinterest