Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. May 10:01 by Jørli Petersen

Peugeot med otte års garanti

Hvis du køber elektrisk Peugeot uden for landets grænser, får du i pose og i sæk, og det vigtigste er en tydeligt bedre garanti på hele otte år.

Det begyndte allerede sidste år, men nu er stortrommen fundet frem. Peugeot giver nu otte års garanti eller 160.000 km på alle mærkets elektriske biler. Garantien gælder for i alt ni modeller fra Peugeot, inclusiv E-Rifter og E-Traveller.

Fra og med 1. maj i år, har den gode garanti skiftet navn, men grundideen er den samme, det samme er antallet af år og kilometer, men vi skal være forsigtige med at bruge betegnelsen garanti, for det er det ikke helt, – ikke hvis man oversætter ordet garanti til danske forhold.

Men pyt med det, for her kommer den sjove undtagelse, – de otte års såkaldte garanti gælder ikke i Danmark.

Her har Peugeot for kort tid siden lavet sin egen garantiordning for nogle bilmærker og for nogle modeller inden for de enkelte bilmærker, og derfor er det ikke alle fuldt elektriske Peugeot-biler, der er omfattet af den danske ordning med fem års garanti.

Nu har læseren allerede sat et streg under Peugeot, for den franske ordning for hele Europa (minus Danmark) gælder kun for Peugeot. Alle andre bilmærker i Stellantis koncernen må selv finde på noget.

Når vi tidligere satte et spørgsmålstegn ved betegnelsen garanti, er det fordi Peugeot benytter samme fremgangsmåde som Toyota. Det er med andre ord en Toyota garanti-ordning, og hos Peugeot betyder det, at når de første to års fabriksgaranti er udløbet, skal man hvert år en tur til det autoriserede værksted, hvorefter man kører videre med en såkaldt garantiordning, der er betinget af besøget på det autoriserede værksted.

Noget for noget kan man sige, og vi ved fra Toyota at det fungerer. Toyotas ordning gælder imidlertid for samtlige biler, også de dieselbiler man køber hos Peugeot, men hos Toyota kan man strække garantien op til 11 år minus en enkelt dag, hvis man har helt styr på sin kalender, men set med tricoloren for øjnene, er det en kraftig forbedring fra det der var, og otte års garanti eller 160.000 km på en elektrisk Peugeot kan selvfølgelig få købere til at skifte fra den valgte Citroen eller Opel, for bilerne er nøjagtigt de samme. Hos Stellantis er det bare farven der har fået en anden lyd, om man så må sige.

Og så er vi endda ikke helt færdige.

Hvis man køber ny elektrisk Peugeot efter den franske opskrift, får man foruden de otte år eller 160.000 km også samme otte-års garanti på batteripakken. Her er der ikke krav om regelmæssigt besøg på et autoriseret værksted, og der er lidt kringlede regler for garanti på batteripakker generelt for stort set alle bilmærker, så læs og lær, før du tror på overskriften, men køber du elektrisk Peugeot i Frankrig, får du også en gratis ladeboks til carporten, ligesom du får et Peugeot-ladekort, der gør det muligt for ejeren, at lade den elektriske Peugeot på næsten en million ladestandere i hele Europa.

Med den viden, kan danske Peugeotkøbere godt føle sig lidt forbigået, selv om de netop har fået en bedre garantiordning, end de havde for et par måneder siden, men Peugeot uden for Danmark kopierer Toyota, når det gælder udvidet garanti, ligesom man kopierer Mazda, ved at give dårligere garanti i Danmark, end man opnår, hvis man køber samme bil uden for landets grænser.

Hvis du køber elektrisk Peugeot i Frankrig, følger ladeboksen på væggen med i prisen. Det samme gør et ladekort, der kan bruges til godt en million ladepunkter i Europa.

Pin It on Pinterest