Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. September '16 10:59 by Jørli Petersen

Peugeot vil være førerhund

Peugeot 5008 skal ikke længere være en MPV men en SUV. 7-personers selvfølgelig.

Peugeot 5008 skal ikke længere være en MPV men en SUV. 7-personers selvfølgelig.

Når Peugeot løfter sløret for den nye 5008, bliver det både en præsentation til tiden, men samtidig en bil med let forsinkelse. Ved seneste årsskifte mente Peugeot, at den nye 5008 ville være klar til salg i slutningen af 2016, men nu står der forår 2017 på kalenderen, før bilen når til Danmark.

Nyhederne i 5008 er flere. Først og fremmest skifter bilen stil, Peugeot kalder ny 5008 for en stor SUV, og man ønsker at blive den 7-personers bil i C-klassen, som alle de andre ønsker at slå.

Sædearrangementet i 5008 bliver også en del anderledes. Bagsædet med plads til tre personer, er udformet med tre lige brede sæder, om det så er lykken må tiden vise, men det er også nyt, at de sidste to sæder på sæderække tre, kan fjernes helt fra bilen på få sekunder.

Det betyder, at man ikke behøver at køre med denne ekstra vægt når sæderne ikke er i brug, det giver også forbedret bagagekapacitet i det daglige, mens ulemperne er mindre fleksibilitet, for man kan ikke køre et par ekstra spillere fra det lokale fodboldhold hjem, hvis sæderne står i carporten, og så stiller det selvfølgelig krav til opbevaring, enten i et kælderrum, eller som nævnt i carporten.

Sæderække tre er to sæder, som kan fjernes helt fra bilen på  få sekunder.

Sæderække tre er to sæder, som kan fjernes helt fra bilen på få sekunder.

Peugeot oplyser, at den nye 5008 har et bagagerum på 1060 liter, når bilen kører som 5-personers. Det er et plus på 237 liter, og det er ganske flot for en bil med en totallængde på 464 cm. Den nye 5008 har også været lidt på skrump, vægttabet i forhold til den snart forhenværende model er 95 kg, og så ved vi allerede nu, at der bliver tre motorer med i alt otte varianter at vælge imellem.

De fire udgaver af 5008 til den pladskrævende familie med lavt årligt kørselsbehov er benzinudgaver med motorydelse fra 130 5il 165 HK. De mere traditionelle motorer til biler som 5008 er diesel, og det er ingen overraskelse, at Peugeot kommer med to 1,6 versioner med 100 og 120 HK, mens topmodellerne har 2-liters motorer med enten 150 eller 180 HK.

Ny Peugeot 5008 får verdenspremiere i Paris de første dage i oktober, og kommende danske priser er ukendte.

Kun 464 cm. i totallængde, men alligevel med et bagagerum på mere end 1000 liter med fem sæder i brug, og der er motorer til både det store og det begrænsede årlige kørselsbehov.

Kun 464 cm. i totallængde, men alligevel med et bagagerum på mere end 1000 liter med fem sæder i brug, og der er motorer til både det store og det begrænsede årlige kørselsbehov.

Pin It on Pinterest