Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. July '23 10:00 by Jørli Petersen

Peugeots eftertanke

Peugeot 408 er en blanding af alt muligt, men det er også en bil, der viser det designsprog Peugeot vil benytte sig af de kommende år.

Det er tid til eftertanke, og på den måde følger vi i designernes fodspor, for det synes oplagt, at det er designafdelingen hos Peugeot, der har haft det store ord at skulle have sagt i tilblivelsen af den nye Peugeot 408.

Kort sagt er bilen en blanding af det meste. De elementer vi ikke finder i 408 er sportsvogn og stationcar, ellers er der noget fra alt andet, og selvfølgelig er bilen gjort højere, sådan lidt SUV agtigt, – det er jo tidens trend.

En rundtur om Peugeot 408 gør ikke betragteren meget klogere, for hvad er udgangspunktet for 408. Er det noget variant af 508, eller måske noget 308? Udmiddelbart er der flest designmæssige ligheder med 308 som stationcar, og hvis du mener det samme, har du ramt rigtigt.

408 er en designer-opdateret 308, som skal få en ny kundegruppe til at styrte ind til forhandlerne, og når vi har så travlt med designerne og deres betydning for 408, er det fordi, der ikke er meget andet nyt.

Den kendte løsning

Peugeot har oppet sig med siddekomfort de senere år. 408 er endnu et højdepunkt for klassen.

Vi genkender elementer fra stor Citroen, vi sætter os i en bil med samme i-cockpit, som vi kender fra en længere række modeller fra Peugeot, og med tiden er vi blevet mere fortrolige med de mange indstillinger på skærmen, der ses over rattet, og vi har fundet ud af, at der er en række ting vi kategorisk fravælger, og så lagde vi mærke til, at rattets indstilling er ekstra vigtig i 408.

Der blev fortaget flere småjusteringer, helt ned til noget der ligner en centimeter, og det er usædvanligt. Det betyder også, at når man kører langt, kan man med fordel lave lidt om på sædets indstilling, så man skifter siddeposition, men så skal rattet med, og det har vi ikke oplevet før i en Peugeot med i-cockpit.

Teknisk er vi heller ikke ved at blive væltet bagover på nyhedsfronten. Det er både Peugeot 308 PHEV, men det er også DS4, der har næsten identiske forbrugstal og data, selv tophastighed og andre tider er meget sammenlignelige, og er der så bemærkninger til den tekniske opsætning?

i-cockpit er den officielle betegnelse for det lille rat, hvor man kikker hen over ratkransen, for at se på instrumenterne. Det lille panel under skærmen, er Peugeots tiltag til erstatning af rigtige kontakter. Panelet er med berøringsfølsomme felter, – og billigere end en stribe kontakter.

Først en understregning af, at PHEV løsningen er en kombination af noget 1,6 liters motor med 180 turboheste og en gang elmotor, der kan lægge 110 HK.

Kombinationen fungerer fremragende, i 408 er det klart bedst, når man kører i almindelig hybridindstilling. Det hele bliver lidt småhidsigt, når vi skifter til sport, – det er vel også meningen, men det er ikke helt vellykket, og ren el-drift taler næsten for sig selv, og rækkevidden på 64 WLTP kilometer, kom vi ikke i nærheden af, og det er selvfølgelig en indikation, vi har konstateret på den faste testrute, endda på en herlig dansk sommerdag, hvor alt hvad der kunne slukkes, selvfølgelig var slukket.

Til gengæld var sideruderne nede, hvor meget det har betydet under bykørsel, har vi ingen anelse om, men vi har sparet en masse energi ved at slukke for A/C og alt andet, men tilbage til selve bilens daglige kørsel som almindelig hybrid.

Designerne har haft det afgørende ord omkring ny 408, og regnedrengene følger godt efter.

Her er motoren overraskende stille. Der er gjort meget ud af lyddæmpning af 408, – stort plus, og så er der ros til Peugeot, for at lade motoren få lov til at prioritere moment i rigtigt mange daglige situationer. Den 8-trins gearkasse farer ikke op og ned i en uendelighed, den skifter først, når det er nødvendigt, men det hele bliver lidt uharmonisk, når batteriet er kørt tom for strøm, så er det benzinmotoren alene, der skal stå for det ekstra tilskud af solide lårmuskler, og så skifter bilen karakter til noget mere nervøst med bunkevis af gearskift og tydelig lyd fra motorrummet.

Hul i taget

Pladsmæssigt har designerne også haft småtravlt. Helt sammenlignelig med 308 på rene mål er den nye 408 ikke. Den er længere målt på totallængde, 5 centimeter, og det er ikke nødvendigvis design det hele, for akselafstanden er også øget, 408 har 279 cm, hvor 308 har 273 cm, og det giver tydelige forbedringer i benplads på bagsædet. Her er det nærmest overdådigt, men hvad så med siddehøjden, når designerne har valgt en skrånende hæk?

408 er en anden udgave af 308, og 408 skal sammenlignes med 5-dørs 308, når vi taler plads til bagage. Er dit behov større, skal du vælge 308 som stationcar.

Det der svarer til familiens højeste teenager på 186 cm, kunne sidde oprejst på bagsædet. Men designerne har lavet ”hul” på det sted, hvor man forventer passagererne normalt har deres hoved, så det er, som om man stikker hovedet op i en slags tagrende, og det begrænser/irriterer selvfølgelig udsynet lige frem. Heldigvis har teenagere det med at synke sammen, for at se nærmere på snakkefonen, så ulempen er måske knap så udtalt for denne gruppe passagerer, og skal vi så kalde det for uheldigt, når designerne har erkendt en ulempe, eller skal vi nøjes med at gøre opmærksom på tingenes tilstand. Vi vælger det sidste.

Endelig bilens store styrke, – opsætning af undervogn. Her er vi igen vidne til en særdeles vellykket balance mellem køreegenskaber og komfort. Huller og bump fra dårlige danske veje opsuges elegant, selv de hullede veje i Københavns kommune er ikke en alvorlig udfordring for 408, så ta’ den i Enhedslisten, der gør hvad de kan, for skræmme biler ud af København.

Sluttelig et par bemærkninger om bilens instrumentering og daglige funktioner. Peugeot er også begyndt at afskaffe rigtigt knapper, der kan trykkes eller drejes, og vores opfordring er, – I må godt stoppe nu. Herfra bliver det noget skrammel.

Og så er der alt det med pris. Testbilen kostede på den forkerte side af den halve million, og det er en afgiftslettet plug-in hybrid, som bliver dyrere ved årsskiftet.

Billigste model 408 koster 395.000 kr, og billigste Peugeot 308 koster fra 410.000 kr og 440.000 for biligste plug-in hybrid. Er det ved at være lidt småpepret? Det ultra korte svar er et ja.

Vi vil bruge betegnelsen “dyr”, især fordi der er tale om en forklædt 308 med afgiftsvenlig teknik, – med andre ord, en bil med lavere afgift.

Peugeot 408 PHEV 225

Pris: fra 394.990 kr

Pris for testbil: 505.990 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

8 – aut

Samlet:

225 HK v. 6000 o/m

360 Nm v. 2500 o/m

Benzinmotor – 180 HK

Elmotor – 110 HK

Batteripakke: 12,4 kWh

0-100 km/t: 7,8 sek

Tophastighed: 235 km/t

Forbrug: 83,3 km/l

Rækkevidde el WLTP: 64 km

Kørevægt: 1706 kg

Totalvægt: 2200 kg

Trailer: 750/1400 kg

CO-2: 26 g/km

forbehold for pris

Pin It on Pinterest