Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. September 16:04 by Jørli Petersen

Peugeots nye teknik

Peugeot 308 kommer som fuldt elektrisk model i sensommeren 2023.

Hele Stellantis koncernen har mere eller mindre lidt under en enkelt type teknisk løsning til samtlige el-biler. 100 HK i standard hvis ikke man trykker på en ”powerknap”, hvorefter man får 136 HK og selvfølgelig kortere rækkevidde, så forskellen hos Stellantis har været, at man har kunnet gøre batteripakken større eller mindre.

Det nye hos Peugeot og alle de andre vil være, at koncernen tilsyneladende er trætte af kineserne. Lidt underligt, fordi en af de helt store aktieposter i Stellantis netop er kinesisk, så det gode spørgsmål er mere, om Peugeot er et kinesisk mærke, men, men, når ny E-Peugeot 308 dukker op i slutningen af næste sommer, bliver det med en ny type batteri på 54 kWh.

Peugeot mener det bliver første europæiske bilmærke med en fuldt elektrisk stationcar.

Om det så er den nye type europæisk bygget batteri melder historien ikke noget om.

Modsat er Peugeot mere grundige, når de informerer om den nye el-motor. Nu hedder det 156 HK, et plus på 20 fra den nuværende løsning med powerknappen aktiveret, der er 260 Nm, og så siger rækkevidden lidt mere end 400 km efter WLTP norm.

Ellers er der ikke nyt under solen. Ny 308 ligner sig selv, også indvendigt, men Peugeot kan ikke nære sig for at fremhæve, at man bliver første europæer med en fuldt elekrisk stationcar.

Nu mangler vi bare priserne.

Pin It on Pinterest