Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. May '20 09:33 by Jørli Petersen

Pick-up til proffer

Mitsubishi finder altid nye veje, når der skal slås streget til en ny pick-up. Her er det japanske mærke helt i front.

Mitsubishi lever en mindre betydende tilværelse på det danske marked. Vi må undvære flere af de japanske modeller, men en af de modeller der er helt sikre i Mitsubishis program, er den populære og bundsolide pick-up L200, som har fået endnu en grundig gennemgang, der er så omfattende, at Mitsubishi kalder det en helt ny bil.

Ser man på bilen som helhed, er det ganske korrekt, at der er tale om en ny model, men på trods af det nye og ganske spændende design, er der en række kendte komponenter fra tidligere generationer Mitsubishi, og selv om der ikke er noget galt i at fortsætte med noget der dur, er der også noget der fortjener kritik, hvis man bruger kendte komponenter for længe, og det er tilfældet med den nye model L200.

Men, vi lægger ud med designet. Vi kaldte det interessant, og netop Mitsubishi har næsten tradition for at prøve noget nyt med deres pick-up, forgængerne gjorde det samme med deres design, og konkurrenterne kom halsende efter for ikke at tabe markedsandele, men lad os bare tænke tilbage på den tidligere oplukkelige bagrude i en Mitsubishi pick-up, den detalje der fik de danske myndigheder op i det røde felt, for man må ikke kunne åbne en bagrude i en varebil, men på andre markeder var det populært, og vi forstår ikke helt, hvorfor Mitsubishi har droppet nogle af de spændende detaljer.

Det er det her det handler om, når danskere køber pick-up.

Alt i alt et rigtig vellykket design, vi giver en håndfuld plusser, det samme gør vi omkring kabinen, som er ved at være lidt for fin, hvis man rigtig skal køre i mudret terræn, men til daglig er det rigtig lækkert, og sæderne er mere end godkendt.

Motor med mere

Motoren er også en gammel kending, selv om den er ny i L200. Det er Mitsubishis kendte 2,2 liters diesel, en motor der først dukkede op i Outlander hvor der gjorde, – og gør det rigtig godt, men der er trods alt lidt forskel fra en Outlander til en mere hard-core L200, hvor vi kan mærke, at motoren har fået yderligere arbejdsopgaver.

De afstemte 150 HK er sådan på grænsen til at hente et OK, vi kunne godt drømme om lidt mere bundtræk, men det er ikke muligt med den nuværende automatkasse, som er en af de ting, som desværre trækker ned i det samlede rækkestykke.

Det et tydeligvis en automatkasse af den gode gamle konstruktion, og tiden er løbet fra denne gearkasse. Mitsubishi er i dag en del af den omfattende Renault koncern, og et eller andet sted må der findes et automatgear, som kan give ny L200 er mere passende udtryk. Vi er ikke i tvivl om gearkassens holdbarhed, det er en lidt rå og brutal komponent der er med til at drive bilen frem, men hvor motoren klarer opgaven i den mere krævende bil, er vi kravlet hen i det hjørne, hvor vi anbefaler udskiftning af den nuværende automatkasse, som fungere upoleret og tynget af alder.

2,2 motoren er hentet fra Outlander, men har fået mere at bestille, når den skal leve op til de krav, der stilles til en ægte off-roader.

Modsat holder Mitsubishi fast i det type 4WD med alt til faget hørende at spær og låse, her har vi fat i noget der bare holder hele vejen til målstregen, med manuelt gear i L200 kører vi gerne tværs gennem Sahara med det 4WD system, så den meget afgørende drivlinje i L200 er bundsolid, men den kan også gøres bedre.

Det vigtige

Mitsubishi går stadig egne veje på en lang række områder, mange af de typiske Mitsubishi detaljer er også i den nye L200, og vi håber, at Mitsubishi får lov til at beholde en række særheder, så der også i fremtiden er forskel fra Mitsubishi til de andre i samme koncern.

Vi ved, det er en meget fromt ønske, men en af de detaljer vi gerne ser udskiftet med det vi finder andre steder i koncernen, er start/stop funktionen i L200. Vi har vendt og drejet de ord vi oprindelig havde på blokken efter test, men kan ikke rigtigt finde en anden og mere formildende formulering, for start/stop funktionen er noget bras. Heldigvis kan den slås fra, så det bliver hurtigt standardrutine, men hvis bilen tilhørte redaktionen, ville den ved først givne lejlighed blive stillet om i computeren, så start/stop skulle slås til, – og ikke fra. Det vil give meget mere mening.

Noget kompliceret Ad Blue funktion. To klapper, hvor man først skal man hive i det blå greb, før man kan komme til klap to og påfyldning.

Vi noterer samtidig, at de funktioner man finder på dagens nye generation Mitsubishi har været igennem en gunstig udvikling, dagens skærmfunktioner i L200 passerer uden bemærkninger, og så skal vi også se nærmere på de data, som er særdeles vigtige i terræn og i den danske hverdag.

Den største tilladte trailer efter ny L200 med 2,2 motor og 400 Nm, er 3100 kg. Det er godkendt til en dansk pick-up der frister en tungt og varieret arbejdsliv, og så længe vi er på den gode side af 3000 kg, får bilen et OK. Vi bemærker også, at man både kan køre med fuldt læs på bilen, samtidig med man kan køre med størst tilladte påhængsvægt, man tvinges ikke til at vælge, så også på dette område er L200 er ”proff” køretøj.

Kører med off-road kan man køre med op til 45 graders hældning, også godkendt, det er også mere end godkendt, at L200 klarer en stigning på 70 grader, men så skal man selvfølgelig huske, at man kører en pick-up, hvor der er noget udhæng over bagakslen, så både til- og afkørsel skal ske med omtanke, og som regel på skrå.

Mitsubishi L200 2,2 DI-D Dob.Cab

Pris excl moms: 283.592 kr

3100 kg på krogen. Godkendt til dansk brug.

Pris incl moms: 339.995 kr

Pris fra excl moms: 249.995 kr

Motor: 2,2-liter 4-cyl

6 – aut

150 HK v. 3500 o/m

400 Nm v. 2000 o/m

0-100 km/t: 10,3 sek

Tophastighed: 171 km/t

Forbrug: 16,9 km/l

Kørevægt: 2149 kg

Totalvægt: 3110 kg

Trailer: 750/3100 kg

CO2: 254 g/km

Pin It on Pinterest