Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. June '20 14:57 by Jørli Petersen

Pinocchio lader

 

Nøjagtigt som en mobiltelefon. Ladeplader i jorden kan genkende en Jaguar I-Pace, når den ruller ind på holdepladsen, og opladning starter automatisk.

 

Der er ingen bånd der binder mig, og det samme kommer til at gælde for 25 Jaguar I-Pace i Oslo, som snart kan få strøm på bilerne, uden at skulle fumle med kabler og besværlige stik.
Det er Norsk Taxi, den lokale ladeoperatør Fortum Recharge, amerikanske Momentum Dynamics og Oslo by, der går sammen om det nye projekt, der er en del af den omstilling, der skal finde sted i Oslo by, hvor alle (nye) taxi skal være udledningfri i 2024.

Det nye ladesystem fungerer på samme måde, som det kendes fra mobiltelefoner. Ved taxi holdepladser som vil være strategisk placeret rundt om i byen, vil der blive gravet store metalplader i jorden, disse metalplader kan så kobles sammen, hvis der er behov for mange ventende taxi, som det blandt andet ses ved store banegårde og lufthavne, kan man koble mange plader, og el-bilen skal slet ikke fortage sig noget som helst.

Jaguar I-Pace er udvalgt, fordi de har et ladesystem, der gør det let at tilføje induktionsladning.

Systemet er dog ikke helt uden problemer, for det normale for en taxi er, at man får hyre efter tur. Det vil sige, at en traditionel taxi også kan optage plads i den ventende kø, mens en ventende I-Pace med induktions ladning ikke kan nå ind over en opladningsplade, så skal der laves en særlig ventekø for Jaguars I-Pace, – og hvordan finder man i givet fald ud af, hvis tur det er til at få hyre?

Der skal tænkes tanker i Oslo, før man har løst alle praktiske problemer, men det norske sammenrend af ladefolk er af den opfattelse, at det bliver det første system af sin art noget sted i Verden, men vi er ikke helt sikre, og vi skynder os at dokumentere, at de norske ladefolk ikke er de første.

I 2018 viste Hyundai samme system til opladning af el-biler. Hyundais system er til hjemmeladning af el-biler, men i bund og grund er det samme system. Det er kun størrelsen det handler om, men vi har ikke hørt yderligere fra Hyundai, siden de udstillede på biludstillingen i Geneve i det meget tidlige forår 2018.

Nej, det er ikke Oslo og det norske sammenrend, der er først. Tidligt i 2018 kunne Hyundai vise et lignende system til hjemmebrug, men det norske system kan være det første til taxi-brug.

Pin It on Pinterest