Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. March '21 19:35 by Jørli Petersen

Planken

Når der er dieselmotor i den nye Kia Sorento, er det lidt usædvanligt også kongen af modelprogrammet. En SUV med potentiale til det meste.

Kia går planken ud med den nye Sorento, og for mange danskere kan den nye, ægte SUV med off-road egenskaber også gøre sig i rollen som redningsplanke.

Redning for det man normalt stiller som krav til sin bil, for ny Sorento er meget mere end en stor 7-personers SUV med tydelige luksustendenser, den er også en af de efterhånden mere og mere sjældne biler, som uden videre problemer snupper en større trailer, trækker samme over lange stræk, gør det dag ud og dag ind, uden at kræve ladestationer eller et aldeles urimeligt forbrug af brændstof, for testbilen er det vi kalder topmodellen i det nye Sorento program, og når vi udpeger den til topmodel, er det netop fordi Sorento med 2,2 liters dieselmotor er den bil, som opfylder de skarpeste krav til en bil i den klasse.

7-personers som standard, men som almindelig 5-dørs, er det masser af plads til bagage.

Takket være de danske afgiftsregler, er denne Sorento også topmodel på en anden måde. Det er den dyreste model med en officiel pris tæt på 800.000 kr for testbilen, mens billigste Sorento både er en slags vinder, men langt fra en redningsplanke.

Sorento som plug-in hybrid har med velsignelse fra Folketinget en afgiftsvenlig pris på 430.000 kr. Bilen har selvfølgelig mindre udstyr, og den taber klokkerent på trailervægt, for en opladelig Sorento må kun køre med 1500 kg på krogen, og når det sker, vil det udløse et ganske kraftigt benzinforbrug, for den billige plug-in er med 1,6 liters benzin som det egentlige trækdyr, og så ved vi det koster.

Men tilbage i de herlige dybe lædersæder i testbilen, lædersæder der beskrives som Nappa og udgør 15.000 kr af bilens samlede pris.

Lækker kabine med rigtig god komfort og massevis af udstyr.

Sæder der er herligt komfortable men også ganske stygge vurderet på design, og den måde man laver læderstue på i tidens biler, er, som vi efterhånden har nævnt en del gange, ikke noget der er udsprunget fra et dansk designcenter. Og til en 7-personers familiebil er denne type sæder ikke specielt praktiske, for en gang bananmos fra familiens mindste, er ikke sådan at fjerne fra det triste mønster i sæderne.

Roser uden torne

Kommandocentralen indeholder endnu et køreprogram. Nu kan man dreje knappen til nyheden – mudder.

Men nok om de sæder, der er bedst, når de er i nærkontakt med ryg og bagdel. Kia har strammet gevaldigt på Sorento. Der er brugt timer på at få bedre styr på bilens undervogn. Vi har fat i en 170 cm høj bil af typen off-road kapabel SUV, så det med hurtige retningsskift med små ratbevægelser, er ikke en del af bilens naturligs dagsorden, men den kæmper sig ganske pænt ned gennem slalombanen, hvor man godt kan mærke når vægten skifter fra side til side, dog uden at gøre noget alvorligt ved bilens stabilitet, og det samme gør sig gældende, når man forsøger en direkte undvigemanøvre, hvor vi også har bilen under kontrol, mens vi sender et par anerkendende tanker i retning af bilens bremsesystem. Det er ganske overbevisende, og vil sikkert også være på effektivt, når der hænger 2500 kg på krogen, som først skal tøjles, før påhængets eget bremsesystem kan medvirke til festen.

En lækker detalje. El-sædet i passagersiden kan reguleres fra førerpladsen.

Mens rigtigt mange sparker diesel ud af modelprogrammet, giver vi en en stor buket roser uden torne til Kia, for ikke blot at holde fast i en duelig diesel til det brede og tunge behov, vi løfter også på hatten for den indsats, som har gjort 2,2 motoren bedre.

I dag kommer de 202 HK fra en alumotor, hvor den tidligere var støbejern. Det er ikke gået ud over bilens støjniveau, heller ikke når man står uden for bilen, Kia har sparet en god del vægt med den positive manøvre, og for enden af motoren finder vi en ny 8-trins automatkasse af typen dobbelt kobling, og det er endda en våd gearkasse, som alt andet lige bør være mere langtidsholdbar end en tør kobling af samme type.

Målt på sikkerhed er Kia Sorento også rykket frem i klassen, vi har haft fornøjelse af stifte bekendtskab med kongemodellen eller redningsplanken fra Kia, det er komfort, det er bedre køreegenskaber, og det er også blevet bedre, hvis man kører terræn, hvilket trods alt ikke er bilens livret, fordi frihøjden trods alt er begrænset.

Der er også lidt mere udstyr fra luksusafdelingen, mere og bedre til opkobling af elektronisk udstyr af flere slags, og så får vi stadig lidt bløde led, når vi stikker blinklyset til en ene eller anden side. Nu behøver man ikke engang vride halsen af led, der er direkte transmission af alt det der sker på bilens side i instrumentbordet, når man vipper med afviseren. En rigtig god detalje, når man færdes blandt mange cyklister.

Kia Sorento 2,2 CRDI

Pris: fra 564.000 kr

Den nøjes ikke med at se ud som en stor bil, den er stor. Udvendig højde er 170 cm og tagræling er standard på alle modeller.

Pris for testbil: 789.000 kr

Motor: 2,2-liter 4-cyl

8 aut type DCT

202 HK v. 3800 o/m

440 Nm v. 1750-2750 o/m

0-100 km/t: 9,2 sek

Tophastighed: 202 km/t

Forbrug: 14,7 km/l

Kørevægt: 1894 kg

Totalvægt: 2600 kg

Trailer: 750/2500 kg

CO2: 178 g/km

Pin It on Pinterest