Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. September 16:22 by Jørli Petersen

Plug-in til sandkassen

M-klasse som plug-in hybrid. Drivlinjen består af en 4,4V8’er med 489 HK og en el-motor indbygget i gearkassen på 197 HK. Max ydelse oplyses til 653 HK af BMW.

BMW fortsætter med at sprøjte nye M-modeller på markedet, og de ikoniske bilers 50 års jubilæum er slet ikke forbi med denne nye XM. Senere på jubilæumsåret kommer en M2, og på den måde ligner det en fuld palette til M-modellerne, som nu er samlet i et særligt selskab i BMW koncernen.

Den nye BMX XM – et modelnavn vi har hørt før – bliver den første helt selvstændige M-model, lyder det fra München, og det skyldes, at man for første gang kombinerer bilens mange komponenter på en helt ny måde, og ikke, at der skulle være tale om en ny BMW model X.

Nyheden hører til blandt de større modeller, længden er 511 cm, højden er 176 cm, og akselafstanden er hele 311 cm, og det er længere, end det man kan se på en standard VW Transporter.

Selve hybridlinjen er lavet med elmotoren bygget ind i gearkassen, forbrændingsmotoren er som den bør være i en rigtig M’er, en 4,4 liters V8 med turbolader på begge sider af motoren, og den samlede effekter opgives til 653 HK og 800 Nm.

Den er go’ nok! Der kan sættes ledning til dyret.

Selve batteripakken er også usædvanlig med en størrelse på 25,7 kWh, det er næsten dobbelt op i forhold til en almindelige type plug-in hybrid, det skulle så give bilen en rækkevidde på 82-88 km efter WLTP metoden, og med så stor batteripakke, kan man godt forvente at køre rigtig langt i almindelig bykørsel, hvis man selvfølgelig har råd til at oplade batterierne i en tid, hvor el-prisen er stukket helt af, men har man råd til en BMW XM, har man sikkert også råd til en lidt ekstra strøm til husholdningen.

Med en så god rækkevidde på el, er det ikke utænkeligt, at bilens CO2 udledning lander under de 50 gram, der udløser lavere dansk afgift. Den første indikation af en dansk pris peger i den retning, og så er bægeret ved at være fyldt til randen, en afgiftslettet BMW M-klasse.

Tjek lige den nye type udstødning til M-klassen. Flere gange 6-kantede rør stakket oven på hinanden.

Den nye XM kommer dog ikke til Danmark, så den undgår det lille prishop, der gælder for alle plug-in biler fra og med 1. januar 2023. BMW XM sættes først i produktion på BMW’s amerikanske fabrik tidligt næste år, og det er selvfølgelig en bil til det amerikanske marked, men også til Kina og Mellemøsten, og det sidste udløste en del moro her på redaktionen, for vi har endnu ikke set ene eneste ladestander til el-biler i Dubai.

Netop nu er der Bursd.com folk i Dubai, og staklen har fået den bundne opgave, at finde og forevige en offentlig ladestander i Dubai. Når/hvis det lykkedes at finde denne underlige tingest midt i sandkassen, hvor alle de dyre biler kører som perler på en snor, vil vi omgående dele resultatet med de undrende læsere.

Vi nævnte også noget om pris. BMW Danmark er ikke helt nøjagtigt med en dansk pris, men man har forventet pris, som netop nu siger 2.170.000 kr.

Hvis du ikke synes den første XM er helt nok, kan du vente til 2025, hvor der kommer en topmodel til XM: En såkaldt Red Label med 718 HK og 1000 Nm.

Pin It on Pinterest