Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

22. November '23 16:26 by Jørli Petersen

Polestar bruger seler

Kinesiske Polestar har fået gang i produktionen af den nye Polestar 4.

Kinesiske Polestar har normalt produktion i Hangzhou Bay, det gælder også for den helt nye Polestar 4, men med de seneste års politiske gnidninger mellem ikke kun USA og Kina, har Polestar iført sig livrem og seler, med opstart af produktion af Polestar 4 i Sydkorea.

Det sikrer på mange leder og kanter levering af Polestar til både USA og Europa, for der er ikke meget der tyder på, at Sydkorea ikke skulle være såkaldt ”stuerene” i fremtiden, mens alt fra Kina kan risikere hindringer på den ene eller anden måde, som enten begrænser tilgang til markeder, eller lægger told på produkter fra et land som Kina, især fordi Kina selv har restriktioner for tilgang til det kinesiske marked.

På den baggrund er den kommende Polestar 4 endnu mere interessant set fra en dansk vinkel. Den helt nye SUV-coupe, er netop begyndt at rulle på samlebåndet i Sydkorea, de første kinesiske kunder får bilen leveret allerede i indeværende år, men der går noget længere tid, før danske købere kan sætte sig bag rattet.

Polestar gør hvad de kan for at  få bilkøberne til at opfatte Polestar som et svensk bilmærke, men Polestar er ikke mere svensk end Lego er mexikansk.

De officielle oplysninger om Polestar 4 siger salgsstart på alle andre markeder tidligt i 2024. Oversat til det danske marked, ligner det salgsstart i marts måned, hvis alt går som det plejer at gå, for netop marts måned er traditionelt en stor salgsmåned for nye biler, så her vil alle gerne have sin del af kagen, mens det ser lidt mere tvivlsomt ud med levering af den koreansk byggede kineser.

Vi forventer levering i løbet af 2024”, lyder det officielt fra Polestar. Med andre ord, man håber, men giver ikke nogen garanti for levering.

En anden interessant detalje ved den koreansk-byggede Polestar, er fabrikken bilen bygges på. Det er ikke en Geely eller Polestar fabrik. Fabrikken i Busan er oprindelig en Samsung bilfabrik, men da Samsung ikke kunne finde ud af at lave biler, så det lignede en fornuftig forretning, rykkede Renault ind i Sydkorea, så den tidligere Samsung fabrik er nu en Renault fabrik, som også bygger Polestar for et kinesisk mærke.

Det er i sandhed en meget lille bilverden.

Sydkoreansk personale markeer produktionsstart af Polestar 4, og det er slet ikke så ringe endda, at Polestar er bygget i Sydkorea. Koreanerne er kendt for at bygge biler af god kvalitet.

Pin It on Pinterest