Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

31. July '21 19:00 by Jørli Petersen

Polo den 3.

Det er rent snyd. Bilen er ikke den nye VW Taigo, men det er helt samme bil. VW’s nye model hedder Taigo, og er den brasilianske Nivus med et andet navn.

Når Golf og Polo ikke længere sælger i samme antal som tidligere, må man finde på noget andet, og det er hvad VW gør med nok en type cross-over i efteråret 2021.

Det indledende spørgsmål må være hvorfor? Det er ikke fordi VW mangler biler i denne type og størrelse, det er nærmest som at tage på fisketur i en put-and-take sø, man kan ikke undgå at fange et par stykker der ligner hinanden til forveksling, og hvis vi bliver i størrelsen, har VW selvfølgelig stamfaderen Polo, dertil kommer T-Cross, og nu kommer så Taigo, der er en slags coupe udgave af T-Cross.

VW tramper rundt i cross-over modeller. Taigo kan sammenlignes med T-Cross og med den lidt større T-Roc, der også fås som cabriolet.

For at gøre mysteriet større, er den nye Taigo 20 cm længere end Polo og 16 cm længere end T-Cross, måske er det derfor VW lover tilstrækkelig siddehøjde for voksne på bagsædet, men de fortrinsvis større udhæng over hjulene betyder også, at Taigo er meget tæt på at være noget Golf og dermed også noget T-Roc, som endda findes som cabriolet, og herfra må det være op til den enkelte læser, at forsøge at finde ud af, hvorfor VW bruger så mange kræfter på biler i netop denne klasse, hvor hovedparten, herunder ny Golf, er bygget på den såkaldt MQB platform, – og nu også den ny Taigo.

Vi kan også oplyse, at bilen ikke er en egentlig nyhed. Taigo findes allerede, den kører på bedste vis i Sydamerika, hvor VW’s fabrik i Brasilien præsenterede en bil der hedder Nivus, og Nivus er fuldt og helt identisk med ny Taigo. Samme bil men andet navn.

En mindre god nyhed må være, at ny Taigo har VW’s nye digitale kabine, der henter minuspoint i Golf.

Det forlyder også, at ny Taigo skal bygges i Europa. Hvorfor man ikke kopiere tidligere tiders trick med at hente brasiliansk byggede biler til Europa ved vi ikke, – det kan være noget så væsentligt som moms og importafgifter, men der bliver ikke nogen brasiliansk efterfølger til tidligere tiders Fox, og der bliver heller ikke tale om direkte genbrug af motorer fra Brasilien til Europa, selv om den 3-cylindrede minimotor fra Up går igen.

I Europa henter man 95 og 110 HK ud af den 1-liters 3-benede motor, det lyder ikke som det rene festfyrværkeri til en bil som Taigo/Nivus, men det er hvad VW byder på, mens der til gengæld er noget der ligner frit valg, når det gælder gearkasser. Fra 5-trins manuel til 7-trins DSG.

SUV inspireret design med skrånende taglinje, også kaldet coupe. Uanset hvilen type tag du foretrække, kan VW levere i den lille Polo klasse.

Topmodellen i det kommende Taigo program ligner den eneste rigtige model. Her er bilen udstyret med 1,5 liters 150 HK motor, som i dag er arbejdshesten i rigtigt mange VW og koncernmodeller, og indtil videre er det denne motor, der er rosinen i den kommende tyske pølseende, som endnu ikke er prissat i Europa, men kik bare på priserne på T-Cross, det bliver nogenlunde det samme.

Nivus dukkede op i Brasilien i 2020, og i efteråret kommer samme bil med navnet Taigo til Europa. Tilsyneladende bliver der ikke tale om brasiliansk byggede biler. VW skal finde plads på en af de europæiske fabrikker.

Pin It on Pinterest