Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. September '19 19:44 by Jørli Petersen

Porsche i bakgear

Der har været mange rygter om den nye Porsche Taycan, og nu viser det sig, at superbilen måske ikke er helt super på alle distancer.

Porsches første 100 procent el-bil bliver knap så voldsom (eller farlig om man vil), som oprindelig rygtet, og der har været rigtigt mange rygter om Porsche Taycan, som noget uforståeligt kommer til at hedde Taycan Turbo og Turbo S, selv om der ikke er skygge af nogen form for kunstigt åndedræt til den elektriske Porsche, der benytter andre løsninger, end det man ser hos de mest oplagte konkurrenter.

Taycan er flere steder blevet kaldt for Tesla dræber. Det er nok en påstand med flere indgange, for Porsches første ellert er markant dyrere end Tesla, de danske priser siger 1,7 og 2,1 million lettere afgiftsbelagte kroner, og du kan roligt tage turen til den lokale Porsche forhandler, for bilen kan købes allerede, men vi skal kort ind i de næste år, før de første biler kan blive leveret, og det er usikkert hvor mange biler der kommer til salg i 2020, så ventetider lyder meget sandsynligt.

Porsche adskiller sig også ved at lægge gear ind i den nye superbil. To fremadgående gear skal være med til at spare på elforbruget ved høje hastigheder, og med 260 km/t som tophastighed, skal der nok komme gang i elforbruget. Det samme sker hvis, lige vil undersøge, om det nu også er rigtigt, at Taycan kan ramme de første 100 km/t på 2,8 sekund, som er det hurtigste nogensinde for en Porsche gadebil.

Måske lige knap så …..

Batteripakken i Taycan er på hele 93,4 kWh i den absolutte topudgave. Det skulle give en rækkevidde på 450 WLTP kilometer, men med så voldsomme biler, er det næsten umuligt at holde højre fod så tilpas arbejdsløs, at man bare kan komme i nærheden af den helt ideelle rækkevidde, og det er uanset om man har valgt den lille ”Turbo” Taycan med 680 HK eller du har købt ”Turbo S” med 761 HK.

Porsche har været med til at udvikle ladestandere, hvor kommende standere skal kunne lade med op til 350 kW.

De første meldinger fra Porsche – som selv har bidraget solidt til de mange rygter – går på super hurtige ladetider. Der har næsten ikke været grænser for hvor hurtigt og let det ville blive, at lade den hurtige Taycan, men nu har Porsche klogt fundet det mere eftertænksomme tyske bakgear.

Porsche har været med til at udvikle hurtigladere, og det har været oplyst, at den nye Porsche kunne lades med hele 350 kW, noget der indtil videre har været helt uhørt.

Nu er Porsche på tilbagetog. Nu hedder det op til 270 kW, og en af forklaringerne på de hurtigere ladetider er blandt andet, at Porsche arbejder med batterispænding på 800 V, hvor de skrappeste konkurrenter arbejder med 400 V.

Der er indtil videre ingen information om forbrug og ladetider fra ”det virkelige liv”. Vi har kun Porsches oplysninger, der blandt andet lover, at man kan lade energi til 100 kilometer på kun fem minutter, som er det klart hurtigste vi har hørt til dato. Porsche lover også, at man kan lade det store batteriet fra 5 til 80 procents kapacitet på lidt mere end 22 minutter, også dette er uhørt hurtigt, og med ladning op til 270 kW, er vi på vej mod noget ganske nyt med el-biler, for der er meget lagt fra de nyeste, hurtigste og kraftigste ladestandere, som er helt nye og netop opsat i efteråret 2019.

Hvis man kan finde en ladestander, der kan lade med 270 kW, og den nye el-Porsche i det hele taget kan lade med så høj kapacitet, kan man lade energi til 100 kilometers kørsel på fem minutter.

Før næste generation ladestandere er tilgængelige, kommer Porsche ikke i nærheden af de lovede ladetider, så alt det med ladetider og kapacitet kommer til at stå som åbne spørgsmålstegn, et godt stykke tid efter Porsche har leveret de første superbiler, for uanset hvor lang tid det tager at lade den lynhurtige Porsche, og uanset hvor hurtigt man kan aflade bilen med en lidt ivrig højrefod, så ligner den første elektriske Porsche er helt ægte superbil i den absolutte sværvægtsklasse.

En såkaldt gearvælger til en ny Porsche i den ultimative superklasse. For at være lidt mere for sig selv, har Porsche valgt at lægge en to-trins gearkasse ind i el-bilen.

Det ligner en helt almindelig kabine i en Porsche.

Porsches super ellert er blevet kaldt for Tesla dræber, men det er en lidt ulige kamp. Porsche Taycan er noget dyrere end Tesla.

Pin It on Pinterest