Prius, -nu med køreglæde

Toyota er mestre i hybridbiler. Ingen gør det bedre, og i 4. udgave er Prius kommet så langt, at man også kan tale om lidt køreglæde. Vægtfordelingen er optimeret, styringen er forbedret og mængden af kilometer på literen er for alvor ved at gøre Prius til en konkurrent til dieselbilerne ved bykørsel.

Toyota kører i den gule førertrøje, når det handler om hybridbiler. Hvis man er lidt uartig, kan man næsten sige, at Toyota snart ikke har andet end hybrid at byde på, det er som alt det andet stille og roligt er sunket i jorden, – forsvundet fra købernes bevidsthed, og det er kun den lille Aygo, der har salgstal, der minder om tidligere tiders storhed.

Vi overfører begrebet storheden til dagens hybrid, Prius er nummer fire generation hybrid fra Toyota, og hverken bil eller den teknik der ligger under det kringlede design har været bedre. Nu er Toyota kommet så langt med hybrid, at vi kan udtale os positivt om bilens køreegenskaber, vi kan udtale os positivt om bilens rummelighed, og ikke mindst, – vi kan sige noget positivt om bilens beskedne forbrug, selv om det fortsat handler om den enkelte ejers daglige kørselsbehov.

Hvis man kører meget bykørsel, er Prius helt oplagt. Her er den faktisk dieselbilen overlegen, især hvis man ser på den generelle serviceomkostninger, hvor dieselbilen som bybil får større og større problemer med de besværlige filtre, deres rensning og besynderlig tilsætning til brændstof, for at klare dagen og vejen.

Prius ruller derimod som el-bil i store dele af tiden, den siger ikke et kny, når der er trafikprop eller rødt lys, og endnu mere lækkert, ingen bil har samme start/stop funktion som Toyotas hybridbiler, som bare er blevet bedre og bedre med årene, selv om princippet har været det samme, med el-motoren, der samtidig fungere som generator til opladning, er skudt ind mellem benzinmotor og bilens automatgear, som er af CVT typen, den type automatgear som populært kaldes milliongear.

Ny 1,8

Fundamentet i ny Prius er det samme som der har været de foregående tre generationer, men 1,8 motoren i dagens Prius er ny, den skulle være forbedret med mindre indre modstand, men som det har været tilfældet med tidligere udgaver af Prius, er det lidt svært at konstatere, om der nu også er 122 HK i motorrummet, selv om det med denne Prius synes noget mere troværdig.

Designet har gået i samme skole som brintbilen Mirai, og det giver ikke pluspoint her på redaktionen. Til gengæld er der pæn plads bag det lidt skumle ydre, både i bagagerum og omkring bagsædet.

Når elastikken i CVT-gearet strækkes til det yderste, kan man både mærke den forbedrede motorkraft plus et kortvarigt tilskud fra el-delen, og så tager vi lidt mere af det fornøjelige, Prius har fået en snert af det man populært kalder for køreglæde, ikke at Prius er blevet en superdyt med skarpe egenskaber, men Prius er blevet meget mere ”bil” i den positive retning, og det skyldes især forbedret styring, mere føling med vejbanen og bedre styrereaktioner, men det skyldes selvfølgelig også, at motorkraften leveres på en anden og hurtigere måde når man trykker på den højre pedal, mens bilens generelle opsætning af undervogn fortsat er til den komfortable side.

33,3 km/l er belastet

Prius findes i virkeligheden i to udgaver, selv om det er samme bil. Forskellen på de to handler om kilometer på literen, som er en rigtig besværlig størrelse med en hybridbil, men testbilen har et officielt ECE-snit på 30,3 km/t, mens Prius med laveste udstyr har et snit på 33,3 km/l, og netop det forbrugstal er lidt belastet, da det er har spillet en noget uheldig rolle med Lupo 3L, som langt fra levede op til forventningerne.

Førerpladsens indretning er typisk Prius, og er i virkeligheden ikke ændret ret meget fra generation et. Grundideen er den samme, og det automatiske gear af CVT typen har fulgt Prius siden dag et.

Prius lever heller ikke op til de lovede forbrugstal, og det er der vel ingen biler der gør, når vi går lidt til stålet, men Prius er tættere på de 30 i nuværende udgave, end den nogensinde har været, og det er en kendsgerning, at Prius nu kører en ganske pæn distance på el-motor alene, og teknikken er så lækker og forfinet, at man skal have en ualmindelig skarp hørelse, eller være ualmindelig følsom for de mindste rystelser, hvis man skal bemærke at benzinmotoren vågner til live.

Når vi kalder hybrid for en besværlig størrelse, er det fordi der ikke er den helt store gevinst ved hybrid, når man kører motorvej og hurtig landevejskørsel. Med ny Prius får man lidt tilskud, når det går op ad bakke, eller der skal overhales, el-delen reducerer accelerationstiden til den ønskede hastighed, men uanset hvor lidt hybriddelen blander sig, kører vi så langt på literen, at Prius godt kan tage kampen op med enkelte dieselbiler, hvis ikke hastigheden skal være alt for høj, så den nye benzinmotor i Prius er også blevet mere nøjsom.

Derfor er dagens nye Prius som de foregående modeller, en bil til kørsel i by og forstæder. Her kommer Prius til sin ret, og har man et begrænset kørselsbehov, er det helt oplagt. Her er Prius svær at konkurrere med og det det store udland ser vi mange Prius som taxi i storbyerne, og det giver i høj grad mening.

Mere plads

Dagens Prius har en akselafstand på 270 cm. Det er lidt længere end det man typisk finder i Auris, 308, Ceed eller Astra klassen, platformen under Prius er også ny, Toyota har rykket lidt rundt på de enkelte komponenter, som er mere talrige i en hybrid end de er i en almindelig bil, hvor to komponenter er særligt tunge under bilen. Batteripakken og benzintanken.

Hvor langt kører en hybridbil egentlig på literen, – det er det helt store spørgsmål. Dagens nye Prius fås officielt kun i en enkelt udgave, men i virkeligheden er der tale om to, for det er markant forskel i på det officielle forbrug. Basisudgaven af Prius kører tre kilometer længere, mens testbilen med mere udstyr og større hjul kører knap så langt, men en hybridbilens virkelige forbrug handler meget mere om chaufførens tyngde omkring højre fod og kørermønster. Prius giver ikke den store gevinst på motorvej, mens der er fuld valuta for besparelsen under bykørsel.

Batterierne i Prius er spredt mere ud end tidligere, samtidig med de er placeret lavere. Det gavner både bilens dynamiske egenskaber, men det giver også mere plads i bagagerummet, hvor man ikke længere bemærker, at der ligger en stak batterier over bagakslen.

Pladsforholdene på bagsædet lider heller ikke under batterierne, så alt i alt er der kun tale om positivt nyt i ny Prius, i nogle tilfælde er der tale om kraftige forbedringer, og så går vi i dette tilfælde lidt let hen over bilens design, som tydeligt skal minde om brintbilen Mirai, og det betyder samtidig, at designet på Prius ikke lige er redaktionens kop the.

Værst er nok den store hvide plamage mellem bilens forsæder. Her er der god aflæggeplads, der er plads til trådløs opladning af snakkefonen, men behøver en midterkonsol at ligne den bunke fajance man sætter sig på, når det ikke er muligt at sende andre. Man kan næste ikke lade være med at spejde efter både ruller og holder. Den designbøf er en ren ommer.

Toyota Prius 1,8 Hybrid H4

Midterkonsollen minder om den stak fajance jeg har stående på badeværelset, og for at gøre det helt perfekt, ser det også ud som om der er afløb i midten.

Pris: fra 419.990 kr

Pris for testbil: 487.990 kr

Motor: 1,8-liter 4-cyl

Aut. CVT gear (million)

122 HK v. 4200 o/m

142 Nm v. 3600 o/m

0-100 km/t:10,8 sek

Tophastighed: 180 km/t

ECE-snit: 30,3 km/l

Kørevægt: 1375 kg

Totalvægt: 1790 kg

Trailer: 725/725 kg

CO-2: 76/km