Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. November '18 10:53 by Jørli Petersen

Prius på hjemmebane

hjemmebane

Toyota Prius har hjemmebane på den amerikanske øst- og vestkyst. Det vrimler med Prius i Los Angeles, så hvad er mere naturligt, end at vise ny model Prius på Los Angeles Motorshow.

Hvor skulle man ellers løfte sløret for en ny Toyota Prius, hvis ikke man skulle benytte en biludstilling i Los Angeles? Det er en underdrivelse at påstå, at Prius er en succes i den californiske millionby. Man er dårligt kommet ud gennem dørene i lufthavnen, før man er faldet over de første 50 Prius, og inden man har lagt sig på motorvejnettet, ligner Prius den mest solgte bilmodel i LA.

Der er det helt naturligt, at Toyota viser den nye model Prius på den amerikanske hjemmebane, og der er ikke de helt store nyheder i kølvandet på Prius i næste aftapning, hvis man ser bort fra den helt nye Prius med 4WD.

En Prius med træk på alle fire hjul!

Prius skal ikke være en off-roader efter ægte 4WD opskrift. Toyota er kun ude på at øge den elektriske del af det der snart kan betegnes som en klassisk Toyota hybrid. Ved at gøre baghjulene til aktive medspillere i den globale jagt på mindre CO-2, bruger Toyota samme teknik, som man første gang præsenterede på Lexus RX300h, hvor der ikke er nogen mekanisk forbindelse med for- og bagaksel.

Der er ganske store ændringer i design på den nye Prius.

Ny Prius 4WD er udstyret med en ekstra elmotor på bagakslen. Motoren opsamler selvfølgelig også den energi, der skabes ved påløb og under opbremsning, den opsamlede energi sendes til det fælles batteri, som igen fordeles med fortrinsret til forhjulene. Baghjulene trækker udelukkende, når der er behov, hvilket vil sige behov for at øge bilens stabilitet, og baghjulene trækker kun ved hastigheder mellem 10 og 70 km/t.

Resten af nyhederne omkring Prius er en generel opdatering af motorer og generel teknik. Vi bemærker, at der ikke er nyt omkring det valgte automatgear, så Toyota kører tilsyneladende videre med det såkaldte ”milliongear”, men der er også brugt tid på forbedret design, og vi hilser den nye Prius velkommende med ordene, – der er tale om en klar forbedring af design.

Toyota har også givet kabinen en opfriskning. Vi ser frem til en ”hands on” oplevelse af den nye Prius kabine, som blandt andet har fået en endnu større trykfølsom skærm til en lang række funktioner, men større skærme er ikke længere en nyhed i nye biler.

Mindre drama og mere lækkert eller måske endda stuerent design.

Pin It on Pinterest