Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

31. May '19 19:38 by Jørli Petersen

Problembarnet

Der var engang hvor Volvo solgte rigtig mange biler af den klassiske 4-dørs type. Det gør man ikke mere! Derfor må man gøre noget ekstra, når man har en ny sedan på programmet. Den kan som den nye S60 hedde Sportsedan til efternavn.

Hvem kan ikke huske legendariske Volvo modeller som 142 og senere efterfølgeren, der var steget med 100 til Volvo 242. Det var på det tidspunkt hvor man solgte en 2-dørs Volvo, skulle man have let adgang til bagsædet, hed bilen 144, og på det tidspunkt sprøjtede Volvo biler ud på det danske marked, og hovedparten var af sedantypen, – biler med udvendigt bagagerum, men siden har folkestemningen vendt sig mod den mere rummelige stationcar.

Dagens danske Volvo er således enten noget af SUV-typen, der er en aflægger af den klassiske stationcar, eller også er det netop en stationcar, men salget af 4-dørs Volvo er skrumpet ind til en meget ringe andel af Volvos samlede salg, som også er pænt stigende.

Derfor kalder vi den nye Volvo S60 for et problembarn. Det er den type bil, der er så svær at sælge i Danmark, man tænker næsten ikke på, at Volvo også kan fås som 4-dørs, og for at gøre noget ekstra ud af nyheden, må kan finde på noget smart.

Derfor hedder bilen S60 Sportsedan, og lad os bare pege på de første meldinger om den nye amerikansk byggede S60, som er meget positive.

Volvo S60 kommer ikke med dieselmotor. Volvo vælger den mere partikelforurenende type benzin til mærkets nyeste model.

Meget handler selvfølgelig om sikkerhed, – altså det gamle kendte med Volvo og sikkerhed, men Volvo S60 er også en af den type biler, som den gode Trump har set sig gal på, man opfatter Volvo som en importeret bil, mens den i virkeligheden er en amerikansk eksportartikel, så det er ikke kun danske politikere, der roder rundt i alt det med biler.

S60 Sportsedan er også en Volvo helt uden diesel. (Synd). S60 Sportsedan kommer i en mere forurenende benzinversion med betegnelsen T5, der dækker over 250 HK, T5’eren kommer med træk på to eller fire hjul, men i løbet af juni måned begynder man at bygge S60 som en T8, det vil sige benzin og plug-in hybrid som samlet kan lægge op til 390 HK, hvis man rammer det helt rigtigt.

Priserne for Volvo S60 giver valg på to hylder. Spørgsmålet er: Vil du sætte prisen på 548.000 kr eller 460.000 kr? Det lyder som et besynderligt spørgsmål, men der er to priser på Volvo S60 Sportsedan, som der er to priser på mange andre biler. De 548.000 kr gælder hvis du vil købe bilen på helt klassiske vilkår, mens de 460.000 kr for samme bil er prisen, man kalder skatteværdi. Det er den værdi bilen sættes til hvis den leases, og du får bilen stillet til rådighed. På denne listige måde, skal du ikke betale skat af listeprisen på 548.000 kr men kun af 460.000 kr, og den form for prispolitik er ikke kun for 4-dørs. Den findes for alle biler der leases under en eller anden form.

Volvo S60 er ikke kun en importeret bil i Danmark, det er en bil der importeres fra USA. Ny S60 bygges på Volvos nye amerikanske fabrik, der åbnede sidste år.

Pin It on Pinterest