Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. January '20 11:45 by Jørli Petersen

PSA køber Fiat

Den næste store nyhed fra Peugeot er den elektriske udgave af den nye 208’er, men selv om mærket er fransk, er den nye el-208’er måske ikke så fransk som den ser ud!

Renault/Nissans forhenværende og nu flygtede topchef var godt ærgerlig over, at Renault koncernen ikke nåede at få fingre i FCA, hvor forkortelsen dækker over Fiat og Chrysler. Alt var klappet og klart oplyste Carlos Ghosn i sit opsigtsvækkende interview til CNN, men de nye chefer i det franske fik forkludret det godt og grundigt.

Til gengæld er der andre franskmænd, som er klar til at opsluge det voldsomt trængte Fiat, som i dag lever helt og aldeles af amerikanske Chrysler. Hvor Renault kludrede, er Citroen/Peugeot trådt i karakter, og kort før jul underskrev PSA gruppen den endelige aftale om køb af FCA.

Dongfeng eller DFM. Bag de meget store opkøb af europæiske bilmærker, finder vi et statsejet kinesisk selskab.

Nu mangler kun de sidste godkendelser fra myndigheder, men her ser der ikke ud til at være problemer, så med den nye aftale, har Fiat endelig fået den ønskede redningsmand, samtidig med den nye bilkoncern bliver verdens nummer fire målt på størrelse med en samlet produktion af biler på anslået 8,7 million biler i 2020.

Selve den store sammenlægning af de to bilkoncerner forventes at tage mellem 12 til 15 måneder, men PSA har vist de kan rykke hurtigt, når de køber et nyt bilmærke, den nye Opel Corsa er et eksempel på tempo, for da PSA købte Opel var den nye Corsa rent faktisk produktionsklar, men PSA greb ind, og fik den ændret til at være en Opel version af den nye Peugeot 208.

Ingen lukninger

Sammen med den store aftale lover den nye bilkoncern, at der ikke lukkes fabrikker. Hvad det betyder er fortsat meget uklart, for vil der eksempelvis blive flyttet mere produktion til Tyrkiet, hvor Fiat bygger en stor del af dagens biler, hvad sker der med den store Sevel fabrik på den italienske østkyst, hvor der bygges varebiler i stor stil, og hvad sker der med det amerikanske marked?

PSA har ikke lagt skjul på, at en af de nemme gevinster ved køb af FCA er det store FCA forhandlernet i USA, og Peugeot ønsker at komme tilbage. Det samme har Fiat sagt om Alfa i snart en del år, og med det nye samarbejde, kan forhandlerne i Nordamerika se frem til endnu flere biler i salgslokalet.

PSA lægger heller ikke skjul på, at alle fremtidens biler skal bygges på de kendte platforme fra PSA. Det handler med andre ord om besparelser og ensartethed, alle biler skal være så ens som muligt for at gøre lettere og billigere at producere, der skal scores på indkøb, produktion og udvikling, og første eksempel på det nye samarbejde lyder ikke specielt tiltalende.

En Alfa SUV type bygget på en PSA platform?

Stakkels Alfa. Skal de nu også til at køre helt almindeligt, og hvorfor skal Alfa tvinges tilbage til forhjulstræk? Er det for tidligt at sige tre gange ØV?

Og hvordan vil PSA lave nye Jeep og Chrysler til det amerikanske marked, hvis man holder sig til PSA platforme? Her kan man blive tvunget til at finde på noget større og kraftigere end det man har.

Hvilke bilmærker

Den nye koncern kommer til at bestå af følgende bilmærker. Fra PSA gruppen kommer Citroen, DS, Opel, Peugeot og Vauxhall.

Ferrari er indbegrebet af italienske sportsvogne og således ægte italiensk hjerteblod. Juvelen i den italienske bilskat er ikke en del af det kinesiske opkøb via PSA koncernen. Ferrari forbliver italiensk.

Fra FCA kommer bilmærker som Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, Fiat, Lancia, Maserati og Ram, eller mere kendt som Dodge Ram.

Det er værd at lægge mærke til Ferrari, som slet ikke er med i handlen. PSA fik ikke fingre i det italienske hjerteblod. Ferrari er skilt ud som selskab, og fortsætter som et rent italiensk bilmærke.

Og hvem ejer så den nye bilgigant?

Bag PSA gruppen står det der ligner et selskab som tilsyneladende har bundløse lommer. Den meget lidt synlige storaktionær i PSA er det kinesiske bilmærke Dongfeng Motor Corporation.

Dongfeng T5 er et eksempel på kinesisk bilkunst, men ligner den ikke en Peugeot til forveksling?

Dongfeng er stiftet i 1969, det er et statsejet kinesisk selskab, og regnes for verdens fjerde største producent af lastbiler med 180.000 nye lastbiler om året.

Dongfeng producerer både person- og lastbiler, det kinesiske selskab har også fingre i Hondas kinesiske aktiviteter, og Dongfeng betyder Østenvind.

Det er denne vind fra øst som i disse år blæser over kendte europæiske bilmærker, hvor første synlige handling var købet af General Motors aktiepost i PSA i 2014. Nu sidder man på det meste, og med købet af FCA øges den kinesiske indflydelse markant. Et af de spørgsmål der skal besvares bliver placering af de nye selskabs hovedkontor. Da Fiat og Chrysler slog pjalterne sammen, flyttede man ganske skattebekvemt til London. Spørgsmålet de kommende år vil blive: Skal det samlede PSA/FCA selskabs hovedkvarter også findes i London? Det vil nok ikke være populært i visse franske kredse.

Pin It on Pinterest