Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

17. January '22 14:11 by Jørli Petersen

Puma i front

Fords nye frontløber hedder ikke længere noget rigtigt folkeligt. Den nye rally-racer har skiftet navn til Puma, selvfølgelig med det håb, at det kan sælge nogle flere biler, der er udstyret med en alt for lille motor.

Det er slut med Fiesta og Focus hos Ford. Den nye rallybil har skiftet navn til Puma, men navnet er mere af betydning for marketingafdelingen, for ny Puma Rally1 har meget lidt til fælles med den Puma, der sælges hos forhandleren nede på hjørnet.

Den nye Ford racer får debut i årets Rallye Monte Carlo, som endnu ikke er købt af Saudi oliepenge. Det klassiske og måske mest prestigebetonede rally finder fortsat sted i det sydlige Frankrig på legendariske etaper med uforudsigelige forhold, men altid med målstregen tegnet foran det ligeså kendte casino midt i Monte Carlo.

Bilen der skal slås i den ypperste rally-klasse, er nok engang Toyota Yaris i rally.trim.

Fords nye rallybil er bygget omkring samme reglement, som alle biler har været tvunget til at overholde siden 2017. Det betyder 1,6 liters motor og en luftbegrænsning til den form for trykladning, man nu har valgt. Al luft der skal bruges af motoren, skal passere gennem et hul på 36 millimeter, og det er sammen med cylindervolumen den skrappeste begrænsning for udfoldelse.

Ford har øvet sig i noget hækspoiler.

Bilen der skal slås i det forestående rally er, som det har været nogen tid, Toyota Yaris, der er lige så lidt Yaris som ny Puma er standard Puma.

– og Toyota er gået ned i størrelse hækspoiler. Den tidligere overlevering af den største type vindtunnel blæser, er udskiftet til noget lidt mindre.

Det vi ved om Yaris er, at man selvfølgelig holder sig til de 1,6 liter, men motoren har fire cylindre, hvor standard Yaris har tre, vi ved bilen trækker på alle fire hjul, og så oplyser Toyota, at momentet fra turbomaskinen er omkring 425 Nm, mens motorens effekt er 380 HK, – mindst, for der er hæftet et lille koket plus på oplysningen, men vi bevæger os omkring de 400 HK, som er ganske pænt for en ”Yaris”, og sikkert også for en Ford Puma i rallytrim.

Toyota er bilen, der skal slås i slutningen af januar, og det japanske mærke er startet årets motorsport i overhalingsbanen, med endnu en gevinst i Rallye Dacar, og her taler vi ikke om små pjattede 1,6 motorer. Her er der ægte bulder under hjelmen, igen arbejder vi omkring de 400 HK, men med et betydeligt højere moment, – her er vi et sted omkring 650 Nm mindst, mens motoren er nedgraderet fra 5-liters V8, til noget 3-liters V6, som selvfølgelig kan yde meget mere, hvis det er det man ønsker, men Dacar er noget helt andet end et almindelig rally, når man kører Dacar, skal man hele vejen til mål, og der er tale om lange etaper under barske vilkår.

Hilux på den fede måde…

Bilen der er udstyret med den nye  V6’er er Toyota Hilux, og igen har vi fat i en bil, som er rigtig langt fra den type Hilux, der kan købes nede på hjørnet. Og så lyder den selvfølgelig  meget bedre.

Toyota Hilux var igen overlegen i årets Rallye Dacar. Nu kommer turen til Yaris i Monte Carlo, og årets top-3 vil være sejr i disse to plus årets Le Mans, hvor konkurrencen i år bliver noget skrappere, men stadig med Toyota som favorit.

Pin It on Pinterest