Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. January 18:13 by Jørli Petersen

Q7 med V4 motor

Nu kan du selv vælge hvordan bilens lygter skal give den nye SQ7 sit eget udtryk, men ellers er det små med udvendigt nyt på den store Audi.

Audis Q7 er en kæmpekasse. Det er en af de biler, der slet ikke hører hjemme i en standard dansk parkeringskælder, for man kommer ofte i den situation, at eneste mulighed for at komme ind eller ud af bilen, er gennem bagklappen, men selv for kæmpekasser, bliver det tid til fornyelse og i nogle tilfælde også forbedring.

Audi Q7 kommer kun til Danmark i en enkelt udgave. Som SQ7. De øvrige opdaterede udgaver af Q7 styrer uden om Danmark i denne omgang, men mindre en større gruppe købere står skuffede hos landets forhandlere, men det tror vi ikke vil ske, så den enlige fornyelse finder sted med dansk debut i marts, ligesom vi må vente lidt med priserne på nyheden, der som den første Audi, for selvvalg på bilens lyssignatur.

Nu kan man selv stille og justere på lyset på en sådan måde, at man får det udtryk, man selv vælger, mens resten af de ydre ændringer er begrænset. Hvis man er rigtig god til at spotte de forskellige Audi modeller, vil man bemærke den ændrede frontspoiler, men det interessante ved denne såkaldte off-road type med justerbar frihøjde på 75 mm, er alligevel den udvikling, der finder sted i motorrummet.

Masser af plads, komfort og et udsyn der er højt hævet over vintervejens mange huller.

Det er fortsat den kendte 4-liters V8, der ligger i motorrummet. Ydelsen er 507 HK og 770 Nm, hvor det sidste ikke er specielt markant i forhold til antallet af heste, men det siger noget om afstemning af turboladeren, og måske hænger det også lidt sammen med den teknik Audi har udviklet, en teknik der skal spare lidt på de dyre dråber, så en Audi SQ7 i de stille timer med rolig kørsel, pludselig arbejder som en V4 motor. Noget vi ikke har set i længere tid.

Når man ruller stille og roligt, lukker motoren af for cylindrede 2,3,5 og 8. Der bliver lukket af for ventiler og benzin, de fire arbejdsløse stempler følger bare med rundt, uden synderligt tab af effekt understreger Audi, men så snart der bliver givet gas, er alle otte tilbage i arbejdstøjet, og hvis man er rigtig hidsig med den højre pedal, kan man også få to små spjæld i de yderste udstødningsrør til at åbne, så den enlige Audi SQ7 kommer til at lyde som det bilen er, – en af de barske modeller hos Audi, og en model, der placerer sig milevidt fra e-tron modellerne.

Tjek udstødningen. Vi bruger det lidt billige udtryk og påstår, at Audi gir’ den gas!

Pin It on Pinterest