Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

27. June '17 15:34 by Jørli Petersen

Ræven kommer

Peugeot Boxer skal sammen med Expert og den nye 3008 Van, være blandt de mest populære danske varebiler. Største motor i det nye Euro6 motorprogram er en 2-liters med 180 HK, der ligger i den nye Expert.

Det nyeste budskab fra Peugeot er hørt mange gange før. Efter hvert årsskifte har det lydt fra den danske Peugeot importør, at nu skal varebilerne ha’ en ordentlig skalle: Nu skal Peugeot være blandt de mest solgt, men når året er ved at være omme, er resultatet det samme som året før.

Men nu, – nu skal det være alvor. Vi vil have 10 procent af markedet for varebiler inden udgangen af 2018, lyder det fra Peugeot kort før sommerferien for alvor sætter ind, og så bliver vi nødt til at spørge, er det nu også rigtigt, når Peugeot påstår de vil vise bagpoter til konkurrenterne, eller bliver det ved de samme optimistiske forudsigelser, som vi har hørt snart mange gange.

Måske er der noget om snakken dennegang. Peugeot har fået sin tidligere varevognschef Sten Schwaner tilbage efter en periode som cafeejer på havnen i Gilleleje, Sten har brugt de seneste måneder til at udviklet et nyt såkaldt talentprogram, som de kommende år skal udklække en helt stribe nye varevognssælgere, ligesom antallet af såkaldt Proff-centre udvides fra foreløbig seks til otte, og Sten Swaner understreger, at Peugeot ikke går efter de store flådejere, man er først og fremmest interesseret i en gravis stigning i salget, fordelt over mange forhandlere.

Årets Bil på alle hylder

Peugeots nye sælgere starter op kort efter somerferien, første dag på skolebænken bliver til november, og nye og gamle sælgere kan endelig koncentrere sig om varebiler udelukkende med Euto 6 norm, som starter med den mindste ombyggede Peugeot 208, der kan købes for under 100.000 kr før moms, til den største Peugeot Boxer med totalvægt op til 3500 kg, som også har fået modificerede motorer, som alle er 2-liters.

Mindste Boxer lægger 110 HK, mens samme motor med ændringer også kan fås med 130 eller 163 HK, og priserne før rabat starter ved 163.000 kr før moms.

Peugeots store slagnummer er selvfølgelig de to gange Årets Bil i Danmark. Peugeot Expert som fabriksbygget varebil og Peugeot 3008, som ombygget dansk varebil.

Peugeot har hevet lidt i håndbremsen for 3008 Van, ene og alene fordi det har knebet med at få biler nok, men nu lysner det, og det er især blevet lettere at få de højt udstyrede versioner med automatgear, som er de typiske udgaver af denne type varebil.

Priserne for 3008 Van starter ved 195.000 kr før og 232.500 kr incl moms, men den topudstyrede GT Line med automatgear og 120 dieselheste koster 300.000 kr incl moms, så chefen kan køre hjem i bilen.

Ombygning af den nye 3008 Van bliver enten foretaget i Malmø, hvor alle nye Peugoet-biler bliver sat i land fra skib. Det er for længst slut med at køre Peugeot-biler til Danmark på de udsatte togvogne, men Peugeot har også et ombygningskit, så alle forhandlere kan forvandle en 3008 personbil til en 3008 Van. Selve ombygningningen er ganske pæn og nydelig, og der bliver ikke boret et eneste nyt hul i hele forvandlingsprocessen.

Et godt tip kan være, at lade den lokale forhandler stå for ombygningen, for selv om det ikke er helt lovligt, har man vel lov til at stå det sted, hvor forhandleren smider nye bagsæder ud, ligesom den lokale forhandler er omhyggelig med ikke at klippe sikkerhedsselerne til bagsædet i stykker, hvis man skulle få lyst til at vende tilbage til hvide nummerplader på et eller andet tidspunkt i bilens levetid.

Roklubben ved Esrom Sø har rollen som baggrund for den største model Boxer med 163 Euro6 heste.

Pin It on Pinterest